Skip to main content

Af Christa Breum Amhøj, ekstern lektor, CBS, og forkvinde for Aktionsuniversitetet, og Andreas Vetö, direktør, Danmarks Underholdningsorkester

Sådan kan kommuner bruge kunst og kultur
til at øge borgernes sundhed og trivsel

Mental sundhed er en af samfundets helt store udfordringer. Når man mistrives, har det ikke kun sociale og økonomiske omkostninger for den enkelte borger. Mistrivslen påvirker også familier, arbejdspladser, skoler og hele sundhedssektoren.

Ønsket om at finde nye og bedre måder at styrke danskernes mentale sundhed på var afsættet for projektet Kulturens Rige. Her har syv kommuner sammen med borgere og frivillige eksperimenteret med, hvordan kunst og kultur kan benyttes til netop dette.

Specifikt har projektet, som begyndte i slutningen af 2021, haft fokus på at skabe og udvikle konkrete, lokale, borgerrettede kulturprojekter, som gennem involverende deltagelse løfter borgernes sundhed og trivsel. Samtidig har projektet sideløbende skabt nye veje og udvikle ny viden om, hvad kunst og kultur kan bidrage med i sundhedsfremmeindsatser.

Mistrivsel – og behovet for at skabe mental sundhed – er et såkaldt ’vildt problem’, fordi det væver sig ind og ud af et utal af områder. Forskningen viser, at kvaliteten af vores liv især handler om kvaliteten af vores relationer. Derfor er mistrivsel ikke kun en opgave for eksempelvis kommunens sundhedsområde, men i stedet for en bred vifte af samfundsaktører.

Så hvis vi skal genskabe og forbedre de relationer, der er visnet imellem os – og til os selv – så er vi nødt til at mødes på tværs og turde at forvilde os ud i uvante sammenhænge, hvor disse relationer kan opstå.

Kunst og kreative metoder er særligt gode til at skærpe netop vores relationskompetencer. Kunst kan nemlig frisætte os og ruste os til at udtrykke os på skabende, helende og håbefulde måder. Samtidig kan kunsten også frisætte os fra de rigide bureaukratiske strukturer og bidrage til, at vi begynder at skabe helt anderledes livgivende velfærdsstier, som vi kan bevæge os udad.

Det er svært bare at give borgere kultur på recept, hvis kommunens medarbejdere, der sidder i den formelle rolle, selv mistrives. Derfor må man i hver kommune også selv gøre sit til at tilegne sig mere kreative tilgange, hvis man ønsker at skabe et kreativt, virksomt og lærende lokalsamfund. Hvis de fagprofessionelle trives, så smitter det også af på også borgerens trivsel. Derfor er det vigtigt at bringe folk sammen på tværs af arenaer. Dette har vi haft en helt unik mulighed for at gøre i forbindelse med Kulturens Rige.

Den 19. og 20. april afholdte WHO’s danske repræsentant, Sund By Netværket, sine netværksdage på Maltfabrikken i Ebeltoft under overskriften ”Kunst, kultur og sundhed – hvordan?”.

Hele den første dag var formelt set afslutningskonferencen for Kulturens Rige, som er designet og udviklet i samarbejde med Aktionsuniversitetet og Danmarks Underholdningsorkester, der tilførte projektet en kunstnerisk og musisk dimension. Finansieringen kommer fra Sundhedsstyrelsens sundhedsfremmepulje, og de syv danske kommuner, der var omdrejningspunkt for projektet, er Køge, Høje-Tåstrup, Ringkjøbing-Skjern, Rudersdal, Guldborgsund, Egedal og Aarhus.

Vi vil naturligvis gerne dele ud af den nye viden, som projektet har tilvejebragt – men lad os allerførst præsentere de antagelser, som vi formulerede, inden Kulturens Rige formelt blev søsat. Det er alle sammen antagelser, som tager udgangspunkt i den eksisterende forskning og erfaring inden for krydsfeltet mellem kultur og sundhed:

  • Kunstneriske og kreative metoder har et særligt potentiale som katalysator for fællesskaber, social inklusion og social kapital. De kan fremme den relationelle kapacitet – hvilket vil sige evnen til at skabe nye løsninger og handlinger sammen.
  • Disse metoder kan også skabe et fælles rum, der kan udligne hierarkier mellem eksempelvis kommunale medarbejdere og borgere, da man mødes på fælles grund – og dette baner vejen for samarbejde og fællesskabelse på nye måder.
  • At være beskæftiget med og omgivet af kunst og kultur giver os generelt bedre velvære og trivsel.
  • Kunst og kultur skaber en kvalitativt bedre og i den forstand mærkbar oplevelse af velfærd.
  • Deltagelse i kunstneriske og kreative aktiviteter åbner for nye handlemuligheder hos det enkelte menneske – og på nænsomme og håbefulde måder invitere os ind i et livgivende rum.
  • Kunst og kultur kan skabe værdi på flere områder – f.eks. ved at skærpe den mentale sundhed, skabe fysiske forandringer i kroppen, skabe organisatorisk innovation og tilføje liv og aktivitet i et byrum

Projektet tog form af en serie af fælles laboratorier med fokus på at skærpe vores relationskompetencer gennem kunst og kreative og sanselige metoder. Sideløbende har deltagerkommunerne desuden, gennem en serie af prøvehandlinger, realiseret forskellige sundhedsfremmeindsatser i praksis.

Hver kommune har stillet med en såkaldt ’aktionslæringsgruppe’, som har bestået af kommunale medarbejdere inden for sundhed, kultur og frivillighed, repræsentanter fra lokale foreninger og kulturinstitutioner såvel som frivillige borgere. Nu, hvor vi er ved projektets afslutning, kan vi samle op på de metoder og bemærkelsesværdige resultater, som processen har skabt. Blandt de ingredienser, vi har designet processen omkring, er WHO’s seks P’er. Dem har vi omsat til kreative mønsterbrud og metoder, der kan være med til at frisætte kommunen fra myndighedstankegangen og i stedet skabe mærkbart bedre relationer i og med et lokalområde:

  • PEOPLE – Lad opgaven sætte holdet: Undersøg hvilke aktører, der er relevante i forhold til en given opgave. Invitér både repræsentanter for virksomheder, civilsamfund, stat og kommune. Skab en fælles mission – og skab den gennem en kreativ og legende tilgang.
  • PARTICIPATION – Skab deltagelse ved at tune ind på hinanden: At skabe mærkbare relationer er en kreativ proces, der kalder på at deltagerne kan tune ind på hinanden. Det er ved at skabe rum til den kollektive skabelseskraft, at spændingerne mellem de involverede parter kan opløses.
  • PLACE – Aktivér stedets ressourcer: At frisætte fællesskaber og at skabe mærkbare relationer gennem kreativ deltagelse handler om at kortlægge lokale steders eksisterende kvaliteter og ressourcer – og at kunne forbinde sig med dem. Gennem kreative og kunstneriske processer kan deltagerne genopdage steder på måder der gør, at de kan skabe relationer og tilhørsforhold, som genererer værdi for lokalsamfundet.
  • PEACE – Find en tredje vej: Det er ikke altid muligt at spore sig ind på et fælles sprog, når forskellige aktører sættes sammen. Af og til er man nødt til at skabe en helt ny måde at kommunikere og samarbejde på.
  • PROSPERITY – Se værdi på flere bundlinjer: Værdien af fællesskabets kreativitet og den lokale bærekraft falder ofte ved siden af de kendte målsystemer. Der er brug for, at vi udvikler nye evalueringsmetoder, der kan gribe de sanselige, magiske og gyldne øjeblikke, der frisættes, når vi går fra ’statens blik’ til ’det lokale sted og fællesskabets logikker’. Her kan man for eksempel lave en fernisering, hvor det bliver muligt at mærke de læringspointer, der er skabt undervejs, og som kan være med til at inspirere til nye handlinger.

Vi forstår godt, hvorfor mange borgere kan have det svært med ”kommunen”, når det primært er den bureaukratisk funderede kontaktflade, de møder. Derfor har en vigtig ambition med Kulturens Rige fra begyndelsen været at tage et opgør med de rigide forestillinger, som mange borgere netop har omkring offentlig service.

Kulturens Rige er dermed en helt ny fortælling om, hvad kunst og kreative metoder kan i forhold til mental sundhed. Det handler om at overskride forestillingen om kunst og kultur som en serviceydelse, der skal leveres til borgeren. I stedet skal kunsten og kulturen inspirere os til at intensivere og udvide et levende rodnet af livgivende relationer. Lykkes det, kan vi skabe en fælles relationsøkonomi, hvor vi ikke blot fremmer hinandens trivsel, men også fremmer en kollaborativ og entreprenørisk tilgang til måden at skabe fremtidens lokalsamfund på.

Debatindlægget er publiceret på Kulturmonitor torsdag d. 27. april 2023.

Ekstern lektor ved CBS og forkvinde for Aktionsuniversitetet, Christa Breum Amhøj, og direktør for Danmarks Underholdningsorkester, Andreas Vetö.