Danmarksturné 2024
21. oktober – 24. november
The Show Must Go On, Bohemian Rhapsody og We Are The Champions tages under kærlig behandling, når vi tager på danmarksturné med Queen Machine i efteråret 2024. I en enestående koncertoplevelse bygger vi symfonisk bro mellem Queens udødelige hits og orkestrets symfoniske lyd.
Queen Machine har i mere end et årti begejstret publikum i både ind- og udland med et kompromisløst Queen show.
Lysten til at bevæge sig langt uden for den klassiske musiks komfortzone er en integreret del af Danmarks Underholdningsorkesters DNA. Derfor samarbejder vi med en bred vifte af kunstnere, bands og andre aktører fra det populærmusikalske univers. Det resulterer ikke mindst i stort anlagte turnéer med nogle af de største navne fra den rytmiske verden. Musikalske oplevelser, der bringer den symfoniske musik ud til så mange danskere som muligt.
Gå ikke glip af denne unikke koncertoplevelse, når Queen Machine og Danmarks Underholdningsorkester gæster 12 danske byer i efteråret 2024.