Juleshowet med Burhan G
Traditionen tro tager Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester på juleturné med et stort musikalsk show. Oplev hits som ’Tinka’, ‘Jeg i live’ og ‘Kalder mig hjem’.
Og som ethvert godt eventyr rummer historien masser af modstand, kamp og en god morale. Da det folkekære DR Underholdnings Orkestret i 2014 kunne fejre 75-års jubilæum, blev festlighederne hurtigt overskygget af et medieforlig. DR’s bestyrelse besluttede med kort varsel at nedlægge orkestret. Det vakte enorm debat og utilfredshed både herhjemme og i udlandet. Et flertal i Folketinget forsøgte faktisk at redde orkestret. Mere end 36.000 danskere deltog i en underskriftsindsamling i protest mod lukningen, og medierne bragte stribevis af læserbreve, kronikker og artikler.
Musikere fra internationale orkestre som The Metropolitan Opera i New York, La Scala, Berliner Philharmonikerne og Wiener Philharmonikerne bakkede op om deres danske kollegaer. Musikere og kunstnere fra alle genrer deltog i kampen for orkestrets overlevelse.
På spillestedet Store Vega i København spillede blandt andre Mads Langer, Tim Christensen Birthe Kjær og Stig Rossen ved en hyldestkoncert støttet af Dansk Musikerforbund.
Orkestret kæmpede sig tilbage mod alle odds og står nu på helt egne ben under navnet Danmarks Underholdningsorkester. Orkestret er ejet af musikerne og har bevaret de dybe rødder i dansk musikliv.
Orkestret blev grundlagt i 1939 af Danmarks Radio, dengang kaldt Statsradiofonien, som et supplement til det store Radiosymfoniorkester. Orkestret spillede dagligt i dansk radio gennem 75 år og var Danmarks mest kendte klassiske orkester.
Oprindeligt var orkestrets kernerepertoire den lette underholdningsmusik. Orkestret stod også for indspilninger af soundtracks til en række store TV-shows, serier og film. Eksempelvis Olsen Banden, Pelle Erobreren, En Kongelig Affære, Adams Æbler, Nikolaj & Julie, Riget, Nynne og DR's store Juleshow samt Jul på Slottet.
I 1990'erne steg ambitionsniveauet betydeligt, og orkestret gav koncerter med verdensberømte solister som Luciano Pavarotti og Placido Domingo og indledte et tæt samarbejde med Den Kongelige Danske Ballet. man begyndte også en flittig produktion af indspilninger af både nyere og ældre dansk musik og knyttede udenlandske dirigenter til sig.
Se præsentationsvideo om orkestret
Sådan begyndte historien om Louis Preils Danseorkester, der blev Danmarks mest kendte klassiske orkester.