Skip to main content
FORTOLKES AF

Cæcilie Norby & Danmarks Underholdningsorkester

KØB BILLET
Solist/tekstforfatter:
Cæcilie Norby
Komponist/arrangør:
Peter Jensen
Jazzensemble:

Nikolaj Hess (klaver)
Lars Danielsson (bas)
Snorre Kirk (trommer)

Jazzdronningen fortolker La Belle Époque

Cæcilie Norby, den grammy-nominerede komponist Peter Jensen, en toptunet rytmegruppe og Danmarks Underholdningsorkester vil ved denne koncert genskabe lidt af ‘La Belle Époque’ – den kreative eksplosion, der fra Paris gav genklang over hele verden, så det stadig kan mærkes i dag.
Publikum kan glæde sig til en oplevelse af en anden verden, hvor Cæcilie Norby vender tilbage til atmosfæren fra dele af sin prisbelønnede Arabesque-plade med helt nye kompositioner og lyrik. Disse er skabt med inspiration fra værker af bl.a. Ravel, Debussy og Satie, der i løbet af La Belle Époque – inden 1. verdenskrig ramte – var med til melodisk og harmonisk at bane vejen for det, der siden blev til jazz og populærmusik.
Komponist og arrangør Peter Jensen vil sammen med Cæcilie Norby skabe en bjergtagende fantasi over denne forbindelse, for Danmarks Underholdningsorkester og en internationalt profileret rytmegruppe bestående af pianist Nikolaj Hess, bassist og cellist Lars Danielsson og trommeslager Snorre Kirk.
La Belle Époque er nostalgi, frihedsfølelse, skønhed, melankoli, lethed og sange, der går på tværs af genrer og kunstarter. Glæd dig til en koncertoplevelse du vil blive henført og opløftet af i selskab med nogle af de største europæiske kapaciteter på området.

La Belle Époque er nostalgi, frihedsfølelse, skønhed, melankoli, lethed og sange, der går på tværs af genrer og kunstarter.

Cæcilie Norby

22. Februar

Kl. 20
Musikkens Hus, Aalborg

23. Februar

Kl. 20
Musikhuset, Aarhus

2. Marts

Kl. 20
DR Koncerthuset, København

Har du brug for personlig service eller vejledning? Kontakt Ticketmaster på telefon 3848 1630 (mandag til fredag kl. 10 til 16).

Jazzdronningen Cæcilie Norby fortæller om perioden La Belle Époque, og hvad du kan se frem til under koncerten …