Skip to main content

Kronik af Andreas Vetö, dirigent og direktør for Danmarks Underholdningsorkester, og Lars Stentoft, tidligere dirigent og direktør for Kultur og Udvikling, Viborg Kommune. 

 

Har du nogensinde tænkt over, hvor mange begreber fra musikkens verden, vi bruger, når vi snakker om, hvordan det går på arbejdspladsen?

Når arbejdsdagene går særligt godt, snakker vi om at være ”inde i en god rytme”. Når vi kan mærke effekten af, at alle arbejder mod et fælles mål, går vi ”i takt”. Vi diskuterer, hvorvidt ressourcer og målsætninger ”harmonerer” med hinanden, ligesom vi snakker om den ”harmoni”, der kan være blandt kollegerne – eller mellem ledelse og medarbejdere. Om folk ”klinger godt sammen”, og om de formår at ”holde den gode tone”.

Når noget virkelig går godt, udbryder vi gerne, at ”det svinger” – eller måske: ”Nu spiller det virkelig!”. Går alt op i en højere enhed, siger vi, at det er ”lige så det synger”, og det stykke arbejde, der er særligt kreativt og elegant udført, roser vi for dets ”musikalitet”. Ja, selv et regneark kan være musikalsk. Denne påfaldende omstændighed, at vi bruger så mange musikalske udtryk til at beskrive vores arbejdsliv, tyder på, at vores intuitive forståelse af godt samarbejde faktisk matcher vores forståelse af godt sammenspil mellem musikere.

Det tyder endvidere på, at erhvervslivet kan hente rig inspiration i musikkens verden, når det handler om at finde nye og bedre måder at lede sine medarbejdere på. Specifikt er det den unikke rolle, som dirigenten indtager, der især bør vække inspiration. For uindviede er dirigenten ofte en lidt misforstået størrelse – et dramatisk anlagt menneske, der står dér på sit podie og svinger vildt med armene, mens det er alle musikerne, der i praksis leverer musikken. Men i orkestersammenhænge – i større organisationer, om man vil – udfylder dirigenten en uundværlig lederrolle.

Som vi ønsker at udfolde i det følgende, rummer de dygtigste dirigenter en række ledelsesmæssige kvaliteter, som vi mener, at enhver erhvervsleder ville drage nytte af at tilegne sig. Det hører i øvrigt med til historien, at vi – Stentoft og Vetö – tilhører en ganske lille gruppe af personer, der både har erfaring som dirigenter og som mere traditionelle ledere.

Stentoft er oprindeligt uddannet fra konservatoriet i Aarhus og opdagede netop sin forkærlighed for ledelse gennem sit arbejde som dirigent. Vetö er ikke blot direktør for Danmarks Underholdningsorkester, men også mangeårig og fortsat højaktiv dirigent. Derfor føler vi os i al beskedenhed kvalificerede til i fællesskab at indføre Berlingskes læsere i netop dette. Der kunne nævnes mange flere, men vi har begrænset os til at fremhæve fem af de allervigtigste kvaliteter.

 

Den første kvalitet er evnen til at lytte

– som samtidig er enhver dirigents kernekompetence. Selvfølgelig handler det om at have øre for den enkelte præstation. Men det er endnu vigtigere at kunne lytte til helheden. Til sammenspillet, så man intuitivt opsnapper, når instrumenterne ikke stemmer, eller når de spiller ude af takt med hinanden.

For erhvervslederen består øvelsen i at have antennerne ude og kunne opsnappe, når medarbejdere har forskellige opfattelser af opgaver, strategier og milepæle – eller når der decideret opstår disharmoni imellem dem. Nogle ledere væbner sig mod den slags med opslidende micromanagement. Men det er en langt mere holdbar genvej er at opøve sine lytteevner som leder.

 

Den anden kvalitet er evnen til at delegere

Mange erhvervsledere falder for fristelsen til bare at tage over og gøre tingene selv, når de ikke er tilfredse med medarbejdernes indsats. Det er en effektiv måde at klæde folk af på og stensikkert reducere deres lyst til at tænke kreativt og selvstændigt.

Til sammenligning er dirigenten som orkestrets eneste instrumentløse medlem tvunget til at delegere opgaverne 100%. Tvunget til at fokusere på sit ansvar som leder, der er væsensforskelligt fra det, som musikerne – medarbejderne – hver især sidder med. Et fokus, der kun skærpes af denne tydelige ansvarsfordeling.

 

Den tredje kvalitet er evnen til at være transparent

Erhvervsledere kan skjule sig bag skriveborde og på direktionsgange og gøre sig selv utilgængelige og endda næsten mytiske over for deres omgivelser. Dén mulighed har dirigenten ikke. Tværtimod fremstår dirigenten på sit podie som en fuldkommen transparent leder, der både lader musikere og publikum – medarbejderne og kunderne – betragte hvert et træk, der foretages. Ligesom de prompte vil opleve konsekvenserne heraf.

Det lyder måske intimiderende, men det er netop denne evne, der i stigende grad efterspørges blandt erhvervsledere: Evnen til at træde op på podiet – eller ”ølkassen”, som vi ynder at sige – og melde klart og autentisk ud, hvordan landet ligger, og hvilken retning, vi nu skal i.

 

Den fjerde kvalitet er evnen til at sammensætte stærke teams

Som erhvervsleder er det naturligt at gå efter de allerbedste medarbejdere. Men dirigenter ved, at verdens bedste musikere ikke nødvendigvis resulterer i verdens bedste sammenspil. Kvaliteten af sammenspillet afhænger nemlig i langt højere grad af den måde, som orkestret sammensættes på – og af de enkelte musikeres forståelse af deres respektive roller.

Musikken tydeliggør denne omstændighed, for det er nemt at høre, når to melodier slet ikke komplementerer hinanden, eller når en 2. stemme overdøver solisten. For erhvervslederen fremstår det sjældent nær så tydeligt, og netop derfor er det særligt vigtigt at udvikle sin fornemmelse herfor.

 

Den femte kvalitet, er evnen til at skabe et psykologisk trygt rum.

Et rum, der er præget af positiv energi, gensidig tillid og glæden ved at udfylde de respektive roller, man hver især har indtaget. Men også et rum, hvor der er noget på spil, hvor der er plads til at tage chancer – og til at begå fejl. Visse erhvervsledere har fortsat tendens til at psyke egne medarbejdere ved at gøre udmattelse til en dyd. Men dirigenten har en indgående forståelse for, at de bedste præstationer finder sted, når musikerne har overskud. For hvis de også får tid til at restituere, er chancerne for, at de leverer uforglemmelige præstationer, når det virkelig gælder – typisk ved en koncert – også tilsvarende større.

Erhvervslivet har i mange år været inspireret af sportsverdenen, og når det handler om at skabe fundamentet for imponerende holdpræstationer, er overlappet mellem trænerens og dirigentens arbejde naturligvis betydeligt, trods væsensforskellige tilgange. Men sportsmetaforikken lider ofte under sit konsekvente konkurrencefokus, hvor alting handler om at være størst, bedst og hurtigst. Om at score flest mål, om at tæve modstanderne, og om at sikre sig placeringen øverst på podiet.

Paradoksalt nok reduceres chancerne for sejr i erhvervssammenhæng ofte, når man hengiver sig til denne ensidige konkurrencementalitet. For man tilgodeser kun det fåtal, der faktisk er i stand til at tilgå sit daglige arbejde med samme målrettede intensitet, som en professionel atlet tilgår sin givne disciplin. De øvrige medarbejdere vil generelt ikke blive drevet til at yde deres bedste via denne tilgang. Tværtimod vil de – før eller siden – ramme udmattelsens mur med et brag og potentielt gå ned med stress.

Hvis man som erhvervsvirksomhed virkelig vil øge vinderchancerne, bør man derfor skifte vinderpodiet ud med et podium, som ikke blot handler om at skabe bedre udsyn til den person, der senest har leveret en vild kraftpræstation. I stedet bør det være et dirigentpodium, som en lyttende, delegerende og transparent leder elegant kan træde op på. For herfra at sætte takten og få alting til at både svinge og synge – det er der nemlig god musik i!

Artikel er bragt som kronik i Berlingske den 23. juni 2022.