Sikket match: Finkultur og socialt udsatte boligområder

Af Andreas Vetö, direktør for Danmarks Underholdningsorkester

Sikket match: Finkultur og socialt udsatte boligområder

På overfladen lyder det som en idé, mange nok vil være skeptiske overfor: Placeringen af en kulturinstitution i et udsat boligområde.

Vi er jo generelt vant til at få serveret vores kulturoplevelser i fornemme omgivelser – og især dem, som hører til i den såkaldt ’finkulturelle’ ende af skalaen. Så hvad skulle idéen være i at placere en kulturinstitution sådan et sted? Er det ikke bare en skør ’woke’ idé, der påtvinger en krydsbefrugtning af to dele af samfundet, som faktisk har det bedst hver for sig?

Burde man ikke snarere sætte ind med nogle mere målrettede sociale indsatser for at bekæmpe problemerne?

Spørgsmålene hober sig op, og tit er man nødt til at udvikle alverdens teorier og tænkte scenarier for at forsvare det, man selv synes er en god idé. Det er imidlertid ikke nødvendigt i denne sammenhæng.

I den tyske by Bremen har man nemlig allerede ført denne idé ud i livet. Det hele begyndte, da to særskilte problematikker opstod. For det første var problemerne i den socialt belastede bydel Tenever blevet så markante, at de lokale myndigheder måtte tænke nye tanker, hvis bydelen skulle revitaliseres. For det andet manglede byens internationalt profilerede kammerorkester, Die Deutsche Kammerphilharmonie Bremen, et sted at være.

Alt gik dog op i en højere enhed, da myndighederne tilbød orkestret faste øvelokaler på en skole midt i et udsat område, Gesamtschule Bremen-Ost. Orkestret takkede ja, og efter en større restaureringsproces og etableringen af øvefaciliteter flyttede orkestret i 2007 så ind på skolen.

Man kunne godt have valgt at skabe en vis adskillelse mellem orkestret og skolens elever. Men i stedet besluttede man sig for at gøre det stik modsatte. Det har medført, at døren til orkestrets øvesal står åben, så eleverne ofte inviteres med ind til prøverne. Når det sker, behøver de ikke at blive på publikumsrækkerne – de kan også komme op at sidde blandt musikerne på scenen. Orkestret og eleverne benytter også de samme kantinefaciliteter.

De allermest udslagsgivende tiltag er de tilbagevendende koncerter, som eleverne og skolens musiklærere deltager i. Hvert andet år afholdes en stor ’Community Opera’ i lokalområdet, hvor ikke mindre end 400 af skolens elever optræder på scenen sammen med orkestret – mens 200 yderligere elever hjælper til med al praktikken omkring begivenheden.

Hertil kommer skolekoncerten ’Melody of Life’, som afholdes to gange om året, og som orkestrets musikere og eleverne udvikler i fællesskab. Eleverne komponerer blandt andet melodierne, og de er naturligvis også med på scenen.

Det er næsten ufatteligt, hvor mange positive effekter orkestret har på skolen og lokalsamfundet. Her er en liste, som end ikke er udtømmende:

• Karaktergennemsnittet på skolen er steget, og frafaldsprocenten er dykket. Skolen er blevet et mere tolerant og trygt sted at være, og eleverne melder om bedre koncentrationsevne og øget selvtillid.
• Indadvendte og knapt så bogligt stærke elever oplever øget anerkendelse fra lærerne, og forældrene engagerer sig mere i deres børn. Kriminaliteten i lokalområdet er faldet markant, og beskæftigelsen er samtidig steget.
• Arbejdsmiljøet på skolen er desuden forbedret, og det samme er både skolens og lokalområdets image. Det har alt sammen medført, at flere elever uden for skoledistriktet søger optagelse på skolen.

Er der noget som helst – udover den naturlige skepsis, jeg indledningsvist skildrede – der står i vejen for, at vi rundt omkring i de danske kommuner kopierer modellen fra Bremen? – Mit svar er nej.

Så godt som alle danske kommuner har boligområder, der ville nyde godt af en helt ny måde at imødegå sociale udfordringer på. Hertil kommer, at vi som land er velsignet med masser af kulturinstitutioner, som på denne innovative måde kunne bidrage til at styrke fællesskaberne og løfte folkesundheden ved at få fast adresse i et mindre glamourøst område.

Er der så nogen kulturinstitutioner, der frivilligt melder sig til at træde et godt stykke ud af komfortzonen? Ja – det gør vi i Danmarks Underholdningsorkester.