fbpx

Musik-Stafetten

Målgruppe: 0.-3. klasse
Fag: Musik

I Musik-Stafetten lærer børnene om instrumenter, komponister, melodi og rytme. De lærer at lytte til musikken, skabe og udføre den i henhold til fælles mål for faget musik. Til slut inviteres de til en koncert med klassisk musik, danske sange og filmmusik. Børnene synger med Danmarks Underholdningsorkester og spiller deres egne små kompositioner, som en del af et større værk skabt til lejligheden af Anders Koppel og kyndigt guidet af Tante Musika.

INDHOLD

1) Undervisning i klassen – varetaget af egen lærer
Tre videooplæg à 10-20 minutter med tilhørende undervisningsmateriale stilles til rådighed. Hver video introducerer et emne og klassen anbefales at arbejde med emnerne i 1 lektion om ugen – med start ca. 3 uger før workshop.

Video 1: Instrumenterne

Video 2: Wolfgang, Carl og Jeppe

Video 3: Komposition – din egen melodi

2) Workshop på skolen – med Tante Musika
1 workshop på 90 minutters varighed, hvor klasserne spiller deres kompositioner og synger de sange, de medvirker i til koncerten. Børnene øver sammen med Tante Musika og klassernes lærere, de bliver fortrolige med forskellige klassiske værker – og introduceres til den kommende koncert med Danmarks Underholdningsorkester.

Elevantal: 3-6 klasser pr workshop (max 150 børn)

3) Koncert med Danmarks Underholdningsorkester
Det hele kulminerer med et brag af en koncert for de deltagende klasser, hvor børnene er aktivt medvirkende med sang, stomp og spil. De er med under hele koncerten sammen med Danmarks Underholdningsorkester og Tante Musika. De hører alle instrumenterne, de har lært at kende og lytter til musik af kendte klassiske komponister og oplever, hvordan deres kompositioner bliver en del af et nykomponeret værk – skrevet af en af Danmarks førende komponister, Anders Koppel.

OPFYLDTE LÆRINGSMÅL FOR FAGET MUSIK

Musikoplevelse
Instrumentkendskab
Skabende processer
Aktiv lytning
Navngivning af instrumenter
Kendskab til klassiske værker og deres komponister
Live-koncert

UDTALELSER

Fra lærere:
”Lærerinstruktionerne osede langt væk af musikglæde og engagement.”

”Super workshop – styret med sikker og yderst pædagogisk, fantasifuld og musikalsk hånd af Christine Skou! Det kulminerede med en fantastisk koncert med flot musik og masser af aktiv deltagelse fra elevernes side. Eleverne fik en stor oplevelse og en masse læring med sig.”

Fra elever:
”Det var verdens bedste musikdag!”

”Tante Musika er verdensklasse!”

Adgang til undervisningsmaterialet
Er du tilmeldt et forløb kan du indtaste den adgangskode du har fået tilsendt her