JESUS CHRIST SUPERSTAR


  • Dato: 10. Sep
  • Tid: kl. 20.00
  • Sted: Royal Arena

Danmarks Underholdningsorkester præsenterer rockoperaen JESUS CHRIST SUPERSTAR i Royal Arena!

Danmarks Underholdningsorkester præsenterer rockoperaen JESUS CHRIST SUPERSTAR, af Tim Rice og Andrew Lloyd Webber, i en storslået koncertudgave i Royal Arena den 10. september kl. 20. Koncerten fremføres af et stjernespækket cast med blandt andre den internationale musicalstjerne Ricardo Afonso og prominente navne som Fallulah og Martin Brygmann.

Den 10. september kan publikum få en musikalsk oplevelse i verdensklasse, når rockmusicalen får luft under vingerne i en til lejligheden designet arenaopsætning i Royal Arena i København. De legendariske sange af Sir Andrew Lloyd Webber og Tim Rice opføres af et stjernecast med blandt andre den internationale musicalstjerne Ricardo Afonso i spidsen i rollen som Judas – en rolle han også tidligere har spillet i opsætningen af musicalen i Barbican Centre i London.

Koncerten fremføres på engelsk med vokale toppræstationer og stærke, personlige fortolkninger. Foruden Ricardo Afonso vil publikum opleve et gensyn fra Danmarks Underholdningsorkesters anmelderroste 50 års jubilæumskoncert med anerkendte navne som Fallulah i rollen som Maria Magdalene, Martin Brygmann som Kong Herodes og Christoffer Brodersen som Jesus fortolke Jesus’ sidste dage set gennem antihelten Judas’ øjne. 

Med Andreas Vetö ved dirigentstokken fyrer Danmarks Underholdningsorkester op for ikoniske numre som Everything’s Alright, Heaven On Their Minds og Superstar med mere end 30 musikere på scenen. De akkompagneres af et 25-personer stort kor fra musicalensemblet Teatret Gorgerne.

Det bliver årets største musicalkoncert, når de mere end 60 medvirkende indtager Royal Arena i et spektakulært lysdesign af Sune Verdier med iscenesættelse af René Vinther Pedersen.

Medvirkende
Judas: Ricardo Afonso
Maria Magdalene: Fallulah
Jesus: Christoffer Brodersen
Kong Herodes: Martin Brygmann
Pilatus: Bjørn Fjæstad
Caiaphas: Cavin Cornwall
Simon: Tim Schou
Annas: Martin Preisler
Peter: Anders Ørsager
Kor: Teatret Gorgerne

Dirigent: Andreas Vetö
Iscenesættelse: René Vinther Pedersen
Lysdesign: Sune Verdier
Producent: Danmarks Underholdningsorkester