Haydn Festival
Tre inspirerende dage i selskab med Danmarks Underholdningsorkester, chefdirigent Adam Fischer og vidunderlig musik af komponisten Joseph Haydn.
Haydn var en superstar i sin samtid – feteret overalt i Europa som en af de største skikkelser på musikscenen. Han havde Mozart som elev og opdagede Beethoven. Han har komponeret mere end 100 symfonier og er kendt som strygekvartettens “fader”. Joseph Haydn er en af europæisk musikhistories ubestridt største skikkelser. Kom selv og oplev hvorfor, når vi giver Haydn den opmærksomhed, han fortjener!
International Classical Music Awards: Vores første fire udgivelser af Joseph Haydns sene symfonier er alle blevet nomineret til årets bedste symfoniske udgivelse.
Haydn festival 2025
Adam Fischer og Danmarks Underholdningsorkester slutter – foreløbigt – deres Haydn-rejse i 2025, med den sidste af fire festivaler. Foruden fire sene Haydn-symfonier – nr. 88, 89, 91 og 92 – vil man her bl.a. kunne nyde en af Haydns fremragende klaverkoncerter og blive overvældet af oratoriet Skabelsen, der ifølge mange må ses som Haydns største værk. Skabelsen vil blive opført lørdag i fortsat samarbejde med Malmö Operakör, der over årene er blevet en ideel musikalsk Haydn-partner for Adam Fischer og Danmarks Underholdningsorkester. Hertil glæder vi os til at introducere to meget fremstormende danske solister, der vil tage sig af hhv. Haydns Cellokoncert i D-dur og hans Klaverkoncert nr. 11: Jonathan Swensen og Valdemar Wenzel Most (‘Årets P2 Talent 2025’).
Hovedprogrammet vil blive akkompagneret af samtaler mellem Mathias Hammer og hhv. Ditlev Tamm og Mikael Rothstein, der vil give perspektiver på musikken og Haydns tid forud for opførelsen af Skabelsen og afslutningskoncerten.
”Jeg ser frem til at give folk et nyt perspektiv på Haydn
Chefdirigent Adam Fischer
- og måske endda en øjenåbner.
PROGRAMMET
Fredag 5. sep
Dørene åbnes kl. 17.45
18.15-19.00 KONCERT
Joseph Haydn: Klavertrio nr. 39 i G-dur ‘Ongarese’
Apollo Trio – klavertrio fra Det Jyske Musikkonservatorium
19.30-21.30 KONCERT
Joseph Haydn: Symfoni nr. 91
Solist: Jonathan Swensen
Lørdag 6. sep
Dørene åbnes kl. 15.30
ved Mikael Rothstein & Mathias Hammer
Joseph Haydn: Skabelsen
Emöke Baráth (sopran)
Gyula Rab (tenor)
Miklós Sebestyén (bas)
Malmö Operakör
Søndag 7. sep
Dørene åbnes kl. 14.30
15.00-15.30 KONCERTOPTAKT
ved Ditlev Tamm & Mathias Hammer
16.00-18.00 KONCERT
Joseph Haydn: Symfoni nr. 89
(Uropførelse for soloklaver)
Valdemar Wenzel Most, klaver
Pause: 20 min.
Joseph Haydn: Klaverkoncert nr. 11 i D-dur
Solist: Valdemar Wenzel Most
MEDVIRKENDE

Malmö Operakor grundlagdes i starten af 1960’erne og består i dag af 36 professionelle sangere fra 11 forskellige nationer. Koret har stor genremæssig spændvidde og medvirker hver sæson i forestillinger, koncerter og performances, der repertoiremæssigt strækker sig fra det klassiske koncert- og operakors-repertoire til operette, musical, og nyskrevet musik. Udover arbejdet i koret benyttes sangerne regelmæssigt til små og store solistopgaver på Malmö Operas store scene. I tidens løb har der været mange højdepunkter, men fra de senere år bør nævnes Malmö Operakors turné til Hong Kong i Oktober 2019, hvor koret sammen med Hong Kong Philharmonic Orchestra opførte ”Höstsonaten” af Sebastian Fagerlund og opførelsen af Mozarts Requiem i samarbejde med Skånes Dansteater, ligeledes i 2019, som blev en stor succes og genopsættes i efteråret 2023. Malmö Operakor har været en hyppig gæst i Danmark, ikke mindst i forbindelse med Copenhagen Operafestival, og senest i Januar 2023, hvor koret i samarbejde med Danmarks Underholdningsorkester under ledelse af Adam Fischer, opførte Josef Haydns sjældent opførte ”L`anima del Filosofo”.
KØB BILLETTER
Har du brug for personlig service eller vejledning? Kontakt Ticketmaster på telefon 3848 1630 (mandag til fredag kl. 10 til 16).
ANMELDELSER
Joseph Haydn
Joseph Haydn levede 1732-1809 og havde i en lang årrække sit virke som hofkapelmester og huskomponist ved fyrst Esterhazy’s hof i Eisenstadt, Østrig. Her gav fyrsten ham mulighed for at opbygge et blomstrende musikliv. Efter den gamle fyrstes død i i 1790, blev godset overtaget af hans søn, som ikke nærede samme kærlighed til musik. Læs mere
Opdag Haydn
Cellisten
Cellosolist | Jonathan Swensen fortæller om koncerten, og hvor inspirationen kommer fra.
Storpolitik
Årstiderne
Kunsten
Mennesket
Musikalske genier
De fire første albums med de sidste symfonier
Du kan allerede nu lytte til de fire første albums.
Haydn: Late Symphonies, Vol. 1
Haydn: Late Symphonies, Vol. 2
Haydn: Late Symphonies, Vol. 3
Haydn: Late Symphonies, Vol. 4
Om at sætte strøg
Ivar Bremer Hauge, violin
Hvordan sætter man strøg?
01 | Ivar Bremer Hauge fra Danmarks Underholdningsorkester fortæller om at sætte strøg.
Trin for trin ...
Sådan lyder det
Læs programmet til Haydn Festival 2025
Haydn Festival er støttet af:















































































