Skip to main content

PODCAST

Talk Town og Danmarks Underholdningsorkester er gået sammen for at åbne flere børns ører for klassisk musik. Hvem var Bach? Og hvor svært kan det lige være at spille på en violin? Vært på serien er impro-skuespiller Sisse Gram de Fries, der udforsker musikken sammen med en række personer, som børnene kender. I hver episode sætter vi fokus på en komponist – quizzer og møder musikerne.

Podcasten er rettet mod børn i alderen 6 til 12 år, og kan med fornøjelse lyttes med en voksen på sidelinjen.

Episode 1

Silja Okking og Beethoven

Kan det virkelig passe, at Beethoven blev døv, og stadig kunne lave musik? Hvad har Beethovens musik med en skidende ged og Vietnam at gøre? Og hvorfor bliver Silja pludselig lige så forpustet, som hvis hun havde løbet op ad hundrede trappetrin?

Download opgaveKun til læreren
Episode 2

Mika & Tobias og Mozart

Der er knald på, når de to youtubere, Mika og Tobias, kaster sig ud i Sisses tre Intermezzo-udfordringer i jagten på at lære Mozart at kende. Nok er de to kendte for deres youtube-hit ‘Ikke mere mælk’ med 12 millioner views, men det er intet imod Mozarts 200 millioner – her må de bøje sig i støvet.

Download opgaveKun til læreren
Episode 3

Sebastian Klein og Carl Nielsen

Der bliver kokkereret tacos og skabt lyde som en slangetæmmer, når Sisse møder Sebastian Klein og Carl Nielsens musik. En musik, som både består af sorg og glæde og faktisk – til Sebastians store overraskelse – også en hel del om dyr.

Download opgaveKun til læreren
Episode 4

Chief 1 og Debussy

Selv om Chief 1 laver masser af musik, lytter han sjældent til klassisk. Han siger, at han hjerne går helt i “over drive”. Så hvad sker der egentligt, når man inviterer ham ind i Debussys verden? Vi skal høre om varme kornmarker i Frankrig og lyden af en luftløs prut.

Download opgaveKun til læreren
Episode 5

Niki Topgaard og Bach

Hvad har et orkester med fodbold at gøre? Sisse inviterer youtuber, Niki Topgaard, med på en rejse 300 år tilbage i tiden, hvor musikken lød meget anderledes end i dag – men den kan stadig sætte fut i fantasien og tage os med i skoven… og faktisk også midt ud på cykelstien, hvor vi overhaler en rollator!

Download opgaveKun til læreren
Episode 6

Anna Lin og Grieg

Ok, hvad har salte lakrids-fisk, bankende hjerter og knirkende køkkenlåger med Edvard Griegs klassiske musikunivers at gøre? Og hvorfor spiller Kim Larsen pludselig en rolle? Der er intet, der går som planlagt, når Sisse møder Anna Lin for at introducere hende til klassisk musik.

Download opgaveKun til læreren

Intermezzo er produceret i et samarbejde mellem Talk Town/Story House Egmont og Danmarks Underholdningsorkester. Anbefales fra 6 år. Vært, tilrettelægger og lyddesign: Sisse Gram de Fries. Redaktør: Mette Hovmand-Stilling. Teknisk support: Anna Svensmark. Cover: Anders Melgaard.

Anna Lin