2. juni kl. 16
Fri entré
Fri entré
Katinka
Isam B
Med denne koncert markerer vi afslutningen på 3 år med SpilOp på skoleskemaet. Elever fra Tjørnegårdsskolen og Hedegårdenes Skole vil synge og spille et brag af en koncert. Danmarks Underholdningsorkester bakker børnene op under ledelse af Andreas Vetö. Med på scenen er to skønne solister: Katinka og Isam B.
Adressen er Æblehaven 136, på boldbanen ved Idrætsbiblioteket. Medbring tæpper og nyd hele koncerten, som er gratis.
Baggrund
Koncerten er kulminationen på projektet SpilOp, hvor skolebørn i Roskilde siden 2020 hver uge er blevet undervist i samspil af lærere fra Roskilde Musiske Skole. SpilOp har haft besøg i klassen af musikere fra Danmarks Underholdningsorkester, og har lært om instrumenter, sunget i kor og medvirket i koncertforløb om klassisk musik. I december 2022 optrådte alle SpilOp-børnene sammen på scenen for deres familier til en stor Familie-Julekoncert i Roskilde Kongrescenter.
SpilOp er en større satsning under Roskilde Kommunes strategi Alle Tiders Musikby. Projektet er blevet til i et tæt samarbejde mellem de 3 skoler, Roskilde Musiske Skole, Danmarks Underholdningsorkester, Boligselskabet Sjælland og afdelingen for Kultur, Bibliotek og Idræt i Roskilde Kommune. Projektet er finansieret af fondsmidler fra Augustinus Fonden og Knud Højgård Fonden.
Danmarks Underholdningsorkester har spillet med en lang række eminente danske musikere, blandt andre Carpark North, Mew, Pernille Rosendahl, Dorthe Gerlach, Sarah Brightman, Fallulah, Oh Land, Aura, Lis Sørensen, Poul Krebs, Per Vers, Kathinka, TV·2, Burhan G og mange flere.