Skip to main content

Kammertonen på besøg

Koncertforløb

Målrettet: 0. – 8. klasse. Eleverne kommer helt tæt på musikerne og musikken. I klasseværelset eller fællesrummet får I besøg af en strygekvartet eller en blæserkvintet fra Danmarks Underholdningsorkester. Børnene introduceres for musikken og for instrumenterne.

Målgruppe

0. – 8. klasse

Fag

Musik

Forløb

Forberedelse / Koncert på skolen

Send forespørgsel

Få besøg af vores musikere

En strygekvartet eller blæserkvintet besøger jeres skole!

Vi introducerer musikken og fortæller om instrumenterne. Børnene bliver aktivt inddraget i hele forløbet: de får mulighed for at dirigere, klappe rytmer, synge med og får forskellige opgaver undervejs. Vi giver også konkrete redskaber til, hvordan de kan lytte til musikken på en sjovere og nemmere måde. Vores repertoire inkluderer musik af store komponister som Mozart, Vivaldi, Brahms, Hindemith og Carl Nielsen. Inden musikken går i gang, vil børnene have fået redskaber til at forstå musikken bedre og dermed gøre deres lytteoplevelse endnu mere spændende.

Praktik
  • Varighed: 1 lektion / 45 minutter
  • Vi kan arrangere flere koncerter på skolen: op til 3 koncerter på én dag (inden for max 4 timer)
  • Max 3 klasser eller 75 børn pr. koncert
  • Vi anbefaler en lille sal eller fællesrum med et mindre lydanlæg eller forstærker til et headset + 1 mikrofon til musikerne
Forberedelse
  • Besøget kræver ikke forberedelse, men vi anbefaler, at klassen inden koncerten ser nogle af vores videoer om instrumenterne.
Målgruppe
  • Besøget kan målrettes 0.-3. klasse / 4.-6. klasse / 7.-8. klasses musikvalgfagshold.
Opfyldte læringsmål
  • Musikoplevelse
  • Instrumentkendskab
  • Aktiv lytning
  • Navngivning af instrumenter
  • Kendskab til klassiske værker
  • Live koncert

Video: På besøg i Roskilde

Se flere koncertforløb