HUSH & Danmarks Underholdningsorkester ‘Symfonisk Tour’


  • Datoer: 24. Apr - 5. Maj

Syv af landets store koncertsale lægger huse til, når Danmarks Underholdningsorkester tager på forårsturné med HUSH.

Tilbage i 2011 mødtes HUSH og Underholdningsorkestret én enkelt magisk aften i forbindelse med en radioudsendelse i DR Koncertsalen. Koncerten blev foreviget på et live album. Lige siden har de drømt om at arbejde sammen igen. Både for at komme længere ind i musikken og længere ud i landet med en fælles turné. Til foråret sker det endelig!

På turnéen kan du opleve HUSHs smukke americana og pop-country i et helt nyt format, hvor Danmarks Underholdningsorkester drysser symfonisk magi og ekstra stjernestøv over duoens sange. Dorthe Gerlach, HUSHs karismatiske og humoristiske forsangerinde vil tage publikum med på rejse gennem en ny dimension af duoens univers, med både nyfortolkninger af deres egne sange og glimt fra Toppen af Poppen.