KOMMENDE KONCERTER

BEETHOVEN SYMFONI NR. 3

Efteråret står i Beethovens tegn for Danmarks Underholdningsorkester med koncerter og indspilning af den 3. og 7. symfoni. Denne eftermiddag er to Es-Dur symfonier sat på programmet – Mozarts virtuose symfoni nr. 39 og Beethovens storslåede Eroica Symfoni.

22. oktober 2017 16:00 - Konservatoriets Koncertsal
BEETHOVEN SYMFONI NR. 7

Efteråret står i Beethovens tegn for Danmarks Underholdningsorkester med koncerter og indspilning af to af komponistens mest populære symfonier, nemlig den 3. og 7. symfoni. Denne eftermiddag gælder det Beethovens 7. symfoni og inden pausen Vivaldis berømte dobbeltkoncert for 2 violiner og Monteverdis Il combattimento di Tancredi e Clorinda for orkester og sopran, tenor og baryton.

26. november 2017 16:00 - Konservatoriets Koncertsal
Få billetter!
FORÅR MED FISCHER 2

Wienerklassiske mesterværker: Koncerten indledes med Haydn, og hans livlige og melodiøse symfoni nr. 92. Underholdningsorkestrets koncertmester, Julie Eskær, og hendes italienske mand, Ettore Causa, er herefter solister i Mozarts Sinfonia Concertante for violin og bratsch. Efter pausen tager orkestret og Adam Fischer livtag med den sene wienerklassik i Schuberts 4. symfoni, som han selv gav navnet ”Den tragiske”.

 

26. marts 2017 16:00 - Konservatoriets Koncertsal
MILLENIUM - en filmkoncert

SPOT Festivals åbningskoncert med dansk filmmusik i verdensklasse.

Danske Jacob Groth står bag musikken til nogle af de allerstørste danske og internationale film- og seriesucceser. SPOT festival 2017 slår dørene op til tonerne af den femdobbelte EMMY-vinders berømte musik. Danmarks Underholdningsorkester og The Danish Filmharmonics leverer musikken, og bag koncerten står Musikhuset Aarhus og SPOT Festival, der sammen med landets største komponistforening DJBFA har valgt at hylde filmmusikken med udgangspunkt i en af Nordens mest berømte filmkomponister.

 

4. maj 2017 20:00 - Musikhuset Aarhus
FORÅR MED FISCHER 3

Adam Fischer og Danmarks Underholdningsorkester indleder koncerten med Beethovens dramatiske Leonore Ouverture nr. 3, herefter følger Mozarts elskede klaverkoncert, Jeunehomme, med Katrine Gislinge ved flyglet. Det er en af Mozarts skønneste klaverkoncerter, virtuos, legende og med en hjerteskærende smuk 2. sats. Efter pausen medvirker DR Vokalensemblet i Schuberts Messe i Es-Dur. Det er umiskendeligt Schubert, men tydeligt influeret af både Bach, Haydn, Beethoven og Mozart.

 

14. maj 2017 16:00 - Konservatoriets Koncertsal