Haydn Festival
Tre inspirerende dage i selskab med Danmarks Underholdningsorkester, chefdirigent Adam Fischer og vidunderlig musik af komponisten Joseph Haydn.
Haydn var en superstar i sin samtid – feteret overalt i Europa som en af de største skikkelser på musikscenen. Han havde Mozart som elev og opdagede Beethoven. Han har komponeret mere end 100 symfonier og er kendt som strygekvartettens “fader”. Joseph Haydn er en af europæisk musikhistories ubestridt største skikkelser. Kom selv og oplev hvorfor, når vi giver Haydn den opmærksomhed, han fortjener!
International Classical Music Awards: Vores første fire udgivelser af Joseph Haydns sene symfonier er alle blevet nomineret til årets bedste symfoniske udgivelse.
Haydn festival 2025
Adam Fischer og Danmarks Underholdningsorkester slutter – foreløbigt – deres Haydn-rejse i 2025, med den sidste af fire festivaler. Foruden fire sene Haydn-symfonier – nr. 88, 89, 91 og 92 – vil man her bl.a. kunne nyde en af Haydns fremragende klaverkoncerter og blive overvældet af oratoriet Skabelsen, der ifølge mange må ses som Haydns største værk. Skabelsen vil blive opført lørdag i fortsat samarbejde med Malmö Operakör, der over årene er blevet en ideel musikalsk Haydn-partner for Adam Fischer og Danmarks Underholdningsorkester. Hertil glæder vi os til at introducere to meget fremstormende danske solister, der vil tage sig af hhv. Haydns Cellokoncert i D-dur og hans Klaverkoncert nr. 11: Jonathan Swensen og Valdemar Wenzel Most (‘Årets P2 Talent 2025’).
Hovedprogrammet vil blive akkompagneret af samtaler mellem Mathias Hammer og hhv. Ditlev Tamm og Mikael Rothstein, der vil give perspektiver på musikken og Haydns tid forud for opførelsen af Skabelsen og afslutningskoncerten.
”Jeg ser frem til at give folk et nyt perspektiv på Haydn
Chefdirigent Adam Fischer
- og måske endda en øjenåbner.
PROGRAMMET
Fredag 5. sep
Dørene åbnes kl. 17.45
18.15-19.00 KONCERT
med kammermusikgruppe fra DJM
Joseph Haydn: Symfoni nr. 91
Pause 20 min.
Solist: Jonathan Swensen
Lørdag 6. sep
Dørene åbnes kl. 15.30
ved Mikael Rothstein & Mathias Hammer
Joseph Haydn: Skabelsen
Emöke Baráth (sopran)
Gyula Rab (tenor)
Miklós Sebestyén (bas)
Malmö Operakör
Søndag 7. sep
Dørene åbnes kl. 14.30
15.00-15.30 KONCERTOPTAKT
ved Ditlev Tamm & Mathias Hammer
16.00-18.00 KONCERT
Joseph Haydn: Symfoni nr. 89
Valdemar Wenzel Most, klaver
Pause: 20 min.
Joseph Haydn: Klaverkoncert nr. 11 i D-dur
Solist: Valdemar Wenzel Most
KØB BILLETTER
Har du brug for personlig service eller vejledning? Kontakt Ticketmaster på telefon 3848 1630 (mandag til fredag kl. 10 til 16).
ANMELDELSER
Joseph Haydn
Joseph Haydn levede 1732-1809 og havde i en lang årrække sit virke som hofkapelmester og huskomponist ved fyrst Esterhazy’s hof i Eisenstadt, Østrig. Her gav fyrsten ham mulighed for at opbygge et blomstrende musikliv. Efter den gamle fyrstes død i i 1790, blev godset overtaget af hans søn, som ikke nærede samme kærlighed til musik. Læs mere
Opdag Haydn
Årstiderne
Årstiderne. I videoen fortæller meteorolog Jesper Theilgaard om musik og klimaformidling kan kobles sammen.
Kunsten
Da stort hår var den store ting. I videoen fortæller kunsthistoriker Bente Scavenius om Haydns samtid.
Mennesket
Hvem var Joseph Haydn? Komponist & forfatter Karl Aage Rasmussen giver et fascinerende indblik i hvem Haydn egentlig var.
Musikalske genier
Musikalsk talent og hjernens hemmeligheder. Musiker og hjerneforsker Peter Vuust gør os klogere på hvad talent er for en størrelse.
De fire første albums med de sidste symfonier
Du kan allerede nu lytte til de fire første albums.
Haydn: Late Symphonies, Vol. 1
Haydn: Late Symphonies, Vol. 2
Haydn: Late Symphonies, Vol. 3
Haydn: Late Symphonies, Vol. 4
Læs programmet fra Haydn Festival 2024
Haydn Festival er støttet af: