Skip to main content

Danmarks Underholdningsorkester søger en producent (fuldtids) i en tidsbegrænset stilling fra 1. august 2026 til 31. maj 2027 som barselsvikar i vores Børne & Unge team.

Det er Danmarks Underholdningsorkesters vision at bringe store musikalske oplevelser af højeste kvalitet ud til hele landet og give både børn og voksne stærke oplevelser af og med den symfoniske musiks storhed inden for såvel det klassiske som det populærmusikalske repertoire.  

Du bliver en del af vores administration, der består af engagerede kollegaer, hvis hjerter banker for musikken og formidlingen heraf. Du får en primær tilknytning til det B&U produktionsteam, der består af en B&U projektudvikler og formidler, og en produktionsleder.   

Tempoet er højt, de kunstneriske ambitioner ligeså, og vi søger en producent i et barselsvikariat, som kan arbejde sammen i det daglige med vores B&U team, orkestrets øvrige producenter (”rytmisk” og ”klassisk”) samt eksterne partnere i kommuner om udvikling og planlægning  af orkestrets mange aktiviteter. 

Opgaverne vil bl.a. være: 

  • administration af B&U-projekter i samarbejde med orkestrets B&U team 
  • projektledelse af DUO’s kommunale samarbejder, herunder DUOs partnerskab med Høje Taastrup kommune 
  • koordinering af B&U-projekter med de deltagende skoler 
  • ansvar for de enkelte projekters økonomi 
  • drive og udvikle mulige nye tiltag i samarbejde med relevante partnere 
  • medudvikling af koncertformater med symfonisk musik som omdrejningspunkt, herunder indgåelse af aftaler med medvirkende og venues
  • samarbejde med DUO’s kommunikationsafdeling inkl. løbende opdatering af hjemmesiden 
  • medudvikling af nye undervisningsmaterialer samt opdatering af eksisterende video- og undervisningsmaterialer 

Vi søger en producent, der:

  • har erfaring med professionel koncertproduktion, gerne inden for orkestermusik  
  • har stærke kompetencer inden for projektledelse 
  • har en drivkraft og ambition om at lade musikken nå ud til børne og unge 
  • er kreativ, visionær og ambitiøs 
  • er ansvarsfuld, struktureret og proaktiv 
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale 
  • er en holdspiller, der trives blandt energiske og passionerede mennesker 
  • trives med at arbejde både på kontor og i prøve- og koncertsalen 
  • er indstillet på vekslende arbejdstider og -lokaliteter (en vis rejseaktivitet må forventes) 

Vi tilbyder:

  • store kunstneriske ambitioner på en spændende arbejdsplads i udvikling 
  • frihed til at bruge din faglighed bedst muligt til at løse opgaverne 
  • en organisation med stærk iværksætterånd – orkestret er ejet af musikerne selv 
  • en arbejdsplads med respekt for kolleger og plads til forskelligheder 
  • et team af kolleger med tillid til hinanden samt en uformel og humoristisk omgangstone

Ansøgning + CV sendes som pdf til ansogning@underholdningsorkester.dk  

Ansættelsestidspunkt: 1. august 2026
Stillingens omfang: 37 timer ugentligt, 1. august 2026 – 31. maj 2027.

Ansøgningsfrist: Mandag den 11. maj 2026 kl. 12.
Samtaler: Tirsdag den 19. maj 2026.

For spørgsmål angående stillingen kontakt direktør John Frandsen på jf@underholdningsorkester.dk