Danmarksturné med Tv-2
Sammen med TV-2 besøger vi 13 byer i hele landet
Den danske revy kom til verden i 1849 – samme år som vi fik den første danske grundlov. Det er ikke så mærkeligt for med grundloven kom ytringsfriheden. Nu blev det tilladt at lave satire over magthaverne.
I koncerten ”Ej, hvor grineren” tager satiregruppen Platt-Form os med gennem nedslag i revyens og satirens historie – det bliver både sjovt og måske også stødende?
Oplev musikere fra Danmarks Underholdningsorkester og Platt-Form (Mille Lehfeldt, Laus Høybye & Jakob Fauerby).
Koncerten er arrangeret i samarbejde mellem Danmarks Underholdningsorkester, Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Museerne og Platt-Form, og er støttet af Frederiksbergfonden.
Tip en lærer om dette enstående tilbud: Skoler og ungdomsuddannelser kan opleve særlige skoleforestillinger i perioden 26. oktober – 4. november. Inden eller efter koncerten kan skoler besøge STORM – museet for humor og satire på Frederiksberg Runddel, få meter fra teatret. DR og STORM har udarbejdet særligt undervisningsmateriale om dansk revy, der kan hentes på DRs læringsunivers.