Hjemmesiden bruger cookies for at fungere optimalt for dig og give dig den bedste oplevelse. Cookieinformationerne gemmes i din browser og bruges til en række funktioner, fx at genkende dig hvis du er logget ind, foretager køb eller til anonymt at hjælpe os med at forstå hvordan vores besøgende interagerer på vores hjemmeside.












Musikforløb om klassisk musik – med afslutningskoncert
Vores koncertforløb er længerevarende, musikalske undervisningsforløb, der består af sjove og lærerige undervisningsvideoer, en workshop på skolen eller i børnehaven og en fantastisk afslutningskoncert med eleverne som aktive deltagere.
Disse forløb er ikke en del af det gratis digitale materiale, da det inkluderer workshops og koncerter med børnene. Vi samarbejder med kommuner over hele landet for at kunne tilbyde disse forløb i skolerne.
Herunder præsenteres de primære forløbstyper:
Mozart i Midten
Målgruppe: 4.-6. klasse / 7.-8. musikvalgfag
Fag: Musik og dansk
Et spændende og visuelt musikforløb for mellemtrinnet om vidunderbarnet Mozart – med eleverne som aktive deltagere. De skriver egne raptekster, danser menuet og lærer solfège.

Musik-Stafetten
Målgruppe: 0.-3. klasse
Fag: Musik
Musik-Stafetten er et medrivende forløb for indskolingen, hvor børnene lærer om instrumenter, komponister, melodi og rytme og møder orkestret til afslutningskoncerten, hvor børnene selv spiller med i et værk komponeret til lejligheden.

Kammertonen på besøg
Målgruppe: 0.-8. klasse
Fag: Musik
KAMMERTONEN PÅ BESØG er et kammermusikalsk koncertformat, hvor skoleeleverne kommer helt tæt på musikerne og musikken. De får besøg på skolen af en strygekvartet eller en blæserkvintet fra Danmarks Underholdningsorkester og besøget varer 1 lektion.

Operation Symfoni
Målgruppe: 0.-3. klasse
Fag: Musik og bevægelse
Operation Symfoni er et lærerigt og kreativt musik-undervisningsforløb for 0.-3.klasse om de tre store wienerklassiske komponister: Haydn, Mozart og Beethoven – og deres fantastiske symfonier!

De Magiske Musikkapper
Målgruppe: 3 til 6 år
Fag: Musik, sang og bevægelse
I De Magiske Musikkapper oplever børnene den klassiske musik på nærmeste hold både i børnehaven og til koncert. Til koncerten deltager børnene med deres medbragte bamser aktivt i et eventyr sammen med en blæserkvintet fra Danmarks Underholdningsorkester.

Familie-Julekoncert
Målgruppe: 3.-5. klasse
Fag: Musik, dans og performance
Familie-Julekoncerten er et koncertforløb, hvor skolebørn i 3.-5. klasse får mulighed for at medvirke i et fantastisk musikalsk korforløb med afsluttende julekoncert for hele familien.