Mød orkestret

Lidt om orkestret:
Danmarks Underholdningsorkester er et kammerorkester, hvilket betyder et lille symfoniorkester. Orkestret er mere end 80 år gammelt og består af 42 musikere, der dog ikke var med fra begyndelsen, og som er fordelt på 4 instrumentfamilier, som du kan lære mere om nedenfor.

Orkestret holder til i København, men spiller koncerter rundt i hele landet med både kendte artister, klassiske stjernesolister og turnerer også i udlandet.  Danmarks Underholdningsorkester har vundet mange internationale priser for sine indspilninger af Mozarts og Beethovens symfonier.

Du kan følge Danmarks Underholdningsorkester på de sociale medier, hvor det har over 47.000 følgere på Facebook og sin egen YouTube-kanal for børn og unge: ”Opdag Musikken med Danmarks Underholdningsorkester”. 

På denne side kan du klikke dig rundt, møde musikerne i orkestret og lære om de fire instrumentfamilier: strygerne, træblæserne, messingblæserne og slagtøjet.

Strygerne Træblæserne Messingblæserne Slagtøjet Strygerfamilien Strygeinstrumenterne i symfoniorkestret består af violiner, bratscher, celloer og kontrabasser, og de har det til fælles at deres lyd frembringes ved hjælp af strenge som er spændt ud over en resonanskasse af træ.
Strygerne udgør den største af instrumentfamilierne, fordi de er så mange i hver gruppe (1. violin, 2. violin, bratsch, cello og kontrabas). I Danmarks Underholdningsorkester, som er et kammerorkester, er der typisk 26 strygere ud af i alt 42 musikere.
Kontrabassen Violinen Bratschen Celloen
Messingblæserne omfatter udelukkende instrumenter som er lavet af messing. Lyden dannes ved, at musikeren får sine læber til at vibrere, hvilket forstærkes af instrumentets mundstykke og derefter forplanter sig som svingninger i instrumentet. Tonehøjden og klangfarven kan påvirkes ved hjælp af blæsestyrken og læbestillingen, og på nogle instrumenter også ved hjælp af ventiler som øger instrumentets rørlængde, når de trykkes ned. Messingblæserne sidder bagved træblæserne.
De 3 mest brugte messingblæsere er horn, trompeter og basuner.
Trækbasun Horn Trompet Messingblæsere
Før i tiden var alle træblæser-instrumenter lavet af træ, men i dag er det ikke helt rigtigt mere.

Instrumenterne er forsynet med en række fingerhuller, som man kan åbne og lukke (med fingrene eller med klapper) og derved ændre tonehøjden.

Tonehøjden og klangfarven kan desuden påvirkes af blæsestyrken og læbestillingen.

I symfoniorkestret er der som regel 2 af hver træblæser og de sidder lige bag ved strygerne.
Klarinet Obo Fagot Tværfløjte Træblæsere

Violin

Violinen er det instrument der er allerflest af i orkestret. I kammerorkestre er der ofte ni 1. violiner og syv 2. violiner. Violinen er det strygeinstrument der klinger lysest. Strengene stemmes i kvinter (5 toners interval): G-D-A-E fra dyb til høj.

I orkestret har den forreste førsteviolin, koncertmesteren, en særlig rolle. Det er ham eller hende, som viser hvornår orkestret rejser sig, sætter sig og skal stemme f.eks.

Cello

Celloens navn kommer af det italienske ”violoncello”, som betyder ”lille violone” (violinen er en forløber for nutidens kontrabas). Celloen har en dyb klang, og man siger, at det er det instrument, som minder mest om stemmen. Celloen har ofte en bas-funktion og lægger grundtonen i akkorderne men den bruges også tit til lyriske melodier. Celloens strenge klinger en oktav under bratschen, og dens ambitus (afstand mellem den dybeste og den højeste tone) spænder over 5 oktaver.

Bratsch

Bratschen ligner en violin men er lidt større og lyder dybere. Den har også fire strenge men de klinger en kvint (5 toner) lavere end violinens strenge: C-G-D-A fra dyb til høj.

Bratschen ligger ligesom 2. violinen i mellemregistret i strygergruppen. Dens rolle er tit akkompagnerende men nogle gange vælger komponisterne også at give melodien til bratsch-gruppen for at bruge netop den meget runde klang instrumentet har.

Kontrabas

Kontrabassen, eller bassen i daglig tale, er det største og dybeste instrument af strygerne og lægger altid bunden i akkorderne. Strengene stemmes i kvarter (4 toners interval) i modsætning til de andre strygere som stemmes i kvinter (5 toner). Strengene hedder E-A-D-G fra dyb til høj. De fleste basser har 4 strenge men nogle har en ekstra streng og kan derfor komme helt ned på det dybe C.

Tværfløjte

Tværfløjten er den lyseste af træblæserne. Den blev oprindeligt lavet af træ, så selvom den i dag er af metal tilhører den træblæserfamilien. Den udskiller sig fra f.eks. blokfløjten ved at man holder den på tværs. En tværfløjte har normalt en ambitus, der spænder fra et enstreget C til firstreget D, altså lidt over 3 oktaver. Al musik for tværfløjte skrives i G-nøglen, idet tonerne kun går meget lidt ned under nodelinjerne, og det derfor er unødvendigt at benytte andre nøgler.

Obo

En obo er et musikinstrument i træblæserfamilien med dobbelt rørblad, ligesom fagotten. Ordet stammer fra det franske Hautbois (højt træ eller højt træblæseinstrument). Oboen har en gennemtrængende og lidt nasal klang og er derfor også det instrument i orkestret, som de andre instrumenter stemmer efter inden prøven eller koncerten starter. Oboens ambitus går over 2,5 oktav fra B i den lille oktav til trestreget G.

Klarinet

Ordet klarinet stammer fra italiensk. Den sidste stavelse, -et, betyder lille, og clarino betyder trompet. De tidligste klarinetter havde en lyd, der mindede om lyden af en trompet. I modsætning til oboen og fagotten har klarinetten kun ét rørblad. Klarinetten er det blæseinstrument, der har det største toneregister. Det går D i den lille oktav til trestreget B. Klarinetten findes i mange udgaver. De mest almindelige er A-klarinet, Bb-klarinet (udtales b-klarinet) og Eb-klarinet (udtales es-klarinet). Det er et transponerende instrument, hvilket betyder at hvis man tager grebet C så klinger som A på en A-klarinet, og samme greb klinger som B på en Bb-klarinet.

Fagot

Fagotten er den dybeste af træblæserne og også den største af dem. Dens ambitus (afstand fra den dybeste til den højeste tone) spænder fra tonen B i den store oktav til tonen G i den 2 stregede oktav. Noderne noteres både i G-nøgle og F-nøgle for at det kan være i nodesystemet. På fagotten dannes lyden – ligesom på oboen – ved hjælp af to stykker bambusagtige strå kaldet rørblade som sættes fast på fagottens mundstykke.

Trompet

Trompeten er det højest klingende messingblæseinstrument. Den mest almindelige trompettype er B-trompeten. Det er et transponerende instrument, der klinger en stor sekund under noteret, og som har en noteret ambitus fra fis til omkring e3. Trompeten noteres i G-nøglen. De tidligste trompeter kendes helt tilbage fra år 1500 f.v.t.

Horn

Valdhornet tilhører gruppen af messingblæsere, selvom horngruppen alligevel står lidt uden for resten af messinggruppen og nogle gange faktisk associeres mere med træblæserne. Det består af et spiralformet messingrør med tre eller fire ventiler. Ventilerne øger rørlængden, når de trykkes ned, hvorved tonen gøres dybere. Derudover påvirkes tonehøjden og -karakteren også af hornistens blæsestyrke og læbestilling Valdhornet stemmer som udgangspunkt i f og klinger dermed en kvint under det sted, hvor det er noteret. Valdhornet er dermed et transponerende instrument. Hornet har en klingende ambitus fra H1 til f2.

Trækbasun

Basunen er et dybt klingende messingblæseinstrument. Den har en fyldig, blød, varm og dyb lyd, og den bruges derfor både til dybe baslinjer og til melodi- og solospil. De mest almindelige basuntyper er tenorbasunen og basbasunen, begge stemt i b. Begge typer er ikke-transponerende instrumenter, hvilket vil sige, at de klinger i samme tonehøjde, som de noteres i. Tenorbasunen har en ambitus fra E til omkring b1, og basbasunen har en ambitus fra B1 til omkring g1.

Tuba

Det største instrument i messingblæserfamilien er tubaen, og den har også de allerdybeste toner. Grundet dens store størrelse er tubaisten nødt til at sidde ned, når han spiller. Ligesom trompeten, ændres tonehøjden i ventilerne. Tonerne kommer ud fra en lydtrægt, som forstærker lyden.

Slagtøj

Slagtøjsgruppen i et orkester består af mange forskellige instrumenter. På slagtøj frembringes lyden typisk ved, at man slår på instrumentet med en kølle. Det får instrumentet til at vibrere, og vibrationerne forplanter sig derefter som svingninger i luften (lyd). Svingningerne forstærkes ved hjælp af et aflangt metalrør eller en resonanskasse.

Instrumenterne opdeles gerne i membranofoner (membraninstrumenter) og idiofoner (selvklingere).

Membranofoners lydprincip består i, at et skind, udspændt over en klangforstærker, sættes i svingninger, ved at det enten direkte eller indirekte anslås, knipses eller gnides. Hertil hører de forskellige trommetyper: lilletromme, hvirveltromme og stortromme, der alle er uden fast tonehøjde, og pauke, der er stemt og derfor indtager en særstilling i symfoniorkestret.

Idiofoner er faste legemer, der sættes i svingninger ved at blive anslået (fx gong, tempelblok, triangel), slået sammen (bækkener, kastagnetter), skrabet (guiro), rystet (bjælder, maracas), knipset (jødeharpe, mbira), gnedet (glasspil) eller stampet (rumsterstang). Nogle idiofoner har fast tonehøjde (fx xylofon, marimba, vibrafon, klokkespil), andre har ikke (bækken, triangel, gong, tempelblok, kastagnetter, maracas).

Harpe

Harpen er et af de største instrumenter i orkesteret, mens dets lyd ikke er så kraftig. Den er ligesom strygerne et strengeinstrument, men harpens 47 strenge er spændt ud over en ramme. Dens opbygning ligner et klaver, men uden tangenter, så harpenisten i stedet knipser på strengen. Lyden bliver forstærket ad ressonanskassen.

Dirigent

Dirigenten er orkesteret musikalske leder. Med sin krop, arme og ansigtsudtryk fortæller dirigenten hvordan musikken skal være. Skal det spilles hurtigere, langsommere eller er rytmen ikke korrekt? Dirigenten sørger for at samle hele orkesteret og sørger for at alle musikerne fortæller den samme historie.

I videoen kan du opleve de forskellige koncerter, som orkestret har spillet i både ind- og udlandet. Tænd for videoen og få et lille indblik i orkestrets mange koncerter.