WALKaSONG 2021

23 | Jul | 2021

Fællessang, motion og lokal kultur. Tre ting du kan være sikker på at opleve ved dette års WALKaSONG den 21. august kl. 10-13. Som optakt til ALSANG ugen vender arrangementet tilbage efter sidste års Corona-aflysning.

Tag din ven, barn eller kæreste med på en unik musikalsk gåtur rundt på Frederiksberg den 21. august kl. 10-13. Opsøg de forskellige ”sang-stoppesteder”, der blandt andet findes i teatret, på caféer og museer. Syng på hvert stop med de dygtige korsangere akkompagneret af musikere fra Danmarks Underholdningsorkester.

Der er i alt 10 mulige sang-stoppesteder, og man behøver ikke en særlig rute. For alle nytilkomne på stoppestederne kan tage for sig med sangtekster og stemme i. Man kan besøge hvert stop så mange gange man har lyst til, og lykkes man med at runde alle 10 stoppesteder, kan man klappe sig selv på skulderen over at have gennemført en musikalsk mini-maraton gennem det smukke Frederiksberg.

TILMELD DIG HER.

DOWNLOAD SANGKORT HER.

KORT FORTALT:

  • WALKaSONG finder sted lørdag den 21. august kl. 10-13. Det er gratis at deltage.
  • WALKaSONG er et samarbejde mellem Danmarks Underholdningsorkester, ALSANG, Frederiksberg Kommune og Frederiksbergmuseerne.
  • Ruten strækker sig gennem Frederiksberg og fordeler sig på 10 stop.
  • Startpunktet er Frederiksberg Bibliotek, hvor sangskattekorte kan hentes.
  • På hvert stop spilles og synges der sange med tilknytning til det pågældende sted.
  • WALKaSONG er optakt til ALSANG Ugen i uge 35.

 

ALASANG Ugen foregår i uge 35, og “vil samle hele Danmark i en fejring af friheden, fremtiden og fællessangen.”