Q&A med violinvirtuous Gidon Kremer

05 | Maj | 2021

På søndag gæster den lettiske violinvirtuous Gidon Kremer Konservatoriets Koncertsal i årets første udgave af ’Stjernemøder’ – en koncertrække, der danner ramme om enestående musikalske møder mellem Danmarks Underholdningsorkester, chefidirigent Adam Fischer og den klassiske musikscenes helt store solister. 

Med enorm begejstring for endelig at kulturlivet endelig lukker op igen har Gidon Kremer – en af verdens mest efterspurgte violinister – sat et par ord på sine tanker om søndagens koncert.

DUO: Hvad er dit forhold til Schumanns musik og især dit forhold til hans violinkoncert i a-mol?

Kremer: »I kombination med Schubert og Beethoven er Schumann en af mine yndlingskomponister. Jeg har spillet alle hans sonater og hans fantastisk violinkoncert i d-mol i mange år.

Jeg værdsætter især hans musik og geni, fordi Schumann altid er spontan og oprigtig, hvilket ikke gør sig gældende for alle store komponister. Udover det, er det specielt at medvirke i et program med værker af to komponister, Brahms og Schumann, som både var forelsket i og værdsatte samme exceptionelle ‘muse’ – Clara. Dét er i sig selv ganske vidunderligt.

Da jeg fandt ud af, at Schumann godkendte transskriptionen af cellokoncerten til en violinkoncert og endda foretog nogle små korrektioner i violinstemmen og skrev på den sidste side – “det kan lige så godt gå an for violin”, var jeg ivrig efter at spille den.

Derfor glæder jeg mig til at dele min kærlighed for Schumann og hans kompositioner med det danske publikum.«

DUO: Hvordan har du det med at optræde for et live publikum igen?

Kremer: »Det er blevet en sjældenhed i disse dage, at en chance byder sig for live-mødet mellem musikere og musikelskere. Jeg tror ikke på værdien af at streame produktioner. Det er simpelthen dejligt at være inviteret til at spille ”live” i København med et orkester med et så vidunderligt ry.

Jeg kan kun sammenligne dets entusiasme og tilgang med “mit” eget kammerorkester, Kremerata Baltica, som jeg started for næsten 25 år siden. Jeg ville ønske, at musikerne fra disse to specielle grupper en dag får muligheden for at samarbejde.«

DUO: Hvad skal publikummet være opmærksomme på under denne koncert?

Kremer: »Musik er følelsernes sprog, og jeg håber, at vi evner at dele dem fra scenen.

Lyd har høj værdi, især hvis lytteren kan tage dem med sig videre efter en koncert.«

DUO: Hvad ser du mest frem til ved at skulle spille sammen med Adam Fischer og Danmarks Underholdningsorkester?

Kremer: » Jeg glæder mig enormt meget til at møde det ekstraordinære underholdningsorkester og Maestro Fischer – én af de store dirigenter i vor tid – en musiker, der er dybt interesseret i kompositionernes indhold og at tjene musikken på den samme lidenskabelige og oprigtige måde, som jeg har forsøgt på at gøre hele mit liv.«

Der er stadig billetter til koncerten. Læs mere her.