Kom bagom musikken med Danmarks Underholdningsorkester og Venneforeningen.

09 | Mar | 2021

Venneforeningen og Danmarks Underholdningsorkester inviterer til en livestreamet åben prøve med orkestrets blæseroktet fredag den 12. marts klokken 15:30. 

For tiden kan orkestret ikke byde publikum ind til almindelige koncerter, men musikerne savner kontakten med jer og derfor inviterer Venneforeningen jer at møde Danmarks Underholdningsorkesters blæseroktet i en anden konstellation.

Kom helt tæt på et prøveforløb for blæseroktetten, når musikerne øver på Beethovens oktet op. 103.  Du får mulighed for at høre hvordan musikerne arbejder med udtryk, dynamik og klang i to af satserne og efter hver sats besvarer musikerne de spørgsmål, som du måtte have lyst til at stille dem. 

Streamingen får selskab af Danmarks Underholdningsorkesters programchef John Frandsen som vært. John introducerer musikerne og værket og agerer ligeledes moderator i spørsmålsrunderne.

Den åbne prøve livestreames og varer cirka 75 minutter inklusiv tid til spørgsmål.

Du kan se livestreamet på Youtube her.