fbpx

Stjernemøder: Fischer & Szeps-Znaider


  • Dato: 3. Jul
  • Tid: kl. 16.00
  • Sted: Tivolis Koncertsal
  • Danmarks Underholdningsorkesters chefdirigent: Adam Fischer
  • Solist: Nikolaj Szeps-Znaider, violin
  • Danmarks Underholdningsorkester
  • Solist: Nikolaj Szeps-Znaider, violin

Stjernemøde i Tivolis Koncertsal: Adam Fischer og Nikolaj Szeps-Znaider

Violinist Nikolaj Szeps-Znaider er solist i Beethovens violinkoncert, og ved dette stjernemøde i Tivolis Koncertsal har han følgeskab af Danmarks Underholdningsorkesters chefdirigent Adam Fischer. 

Søndag 3. juli
Danmarks Underholdningsorkester
Solist:
Nikolaj Szeps-Znaider, violin
Dirigent: Adam Fischer

Nedenfor kan du læse mere om Beethovens violinkoncert og se programmet for koncerten. Vi glæder os til at byde velkommen til et stjernemøde midt i den skønne danske midsommer.

Program

Ludwig van Beethoven
Egmont ouverture
  Violinkoncert i D-dur
  Allegro ma non troppo
  Larghetto
  Rondo  Allegro

pause

Felix Mendelssohn
Symfoni nr. 4 i A-dur, ”Den italienske”
  Allegro vivace
  Andante con moto
  Con moto moderato
  Saltarello  Presto

Beethovens violinkoncert er komponeret i 1806, men uropførelsen var ikke nogen succes, og værket gled i mange år hen i glemsel. Indtil 1844 hvor violinkoncerten blev genopført i rammerne af London Philharmonic Society med en meget ung violinsolist, den 12-årige Joseph Joachim, og med ingen ringere end Felix Mendelssohn på dirigentpodiet. Det er derfor helt passende, at denne koncert omkranses af musik af Mendelssohn.

Ungarskfødte Adam Fischer (f. 1949) er uddannet på konservatoriet i Budapest med videre studier i Wien. Han er en særdeles efterspurgt dirigent inden for såvel opera som koncertrepertoire. I 1998 tiltrådte Fischer officielt som chefdirigent for DR Underholdningsorkestret (siden januar 2015 Danmarks Underholdningsorkester), hvor han fortsat er en stor drivkraft og initiativtager både i Danmark og internationalt. I 2019 modtog han den internationale Wolf pris, blev udnævnt som Conductor of the Year af britiske Presto Classical. I 2022 modtog han den prestigefyldte pris Lifetime Achievement Award ved International Classical Music Awards (ICMA).

Om koncerten


Fischer og Danmarks Underholdningsorker har et ganske særligt tag på Beethoven. I 2019 udgav vi alle de ni symfonier på Naxos, og denne udgivelse har høstet bemærkelsesværdig omtale i både ind- og udland. Den modtog prisen som Årets Udgivelse ved International Classical Music Award 2020, og senere samme år vandt den prisen som Årets Symfoniske Udgivelse i Opus Klassik.

Vi åbner med ægte sommerstemning, når vi spiller den sprudlende ouverture til En Skærsommernatsdrøm. Mendelssohn var bare 17 år gammel, da han komponerede denne hyldest til sommeren, naturen og elskovstrylleriet. Mange har  betegnet stykket som et af musikhistoriens mest overbevisende eksempler på tidlig musikalsk modenhed. Stykket var oprindeligt tænkt som en koncertouverture – inspireret af Shakespeares skuespil, men ikke beregnet til opførelse i sammenhæng med det; først mange år senere genbrugte Mendelssohn ouverturen som åbningsmusik til sin samlede scenemusik til teaterstykket.

Efter pausen rykker vi til sydens varme lande, når vi blænder op for Symfoni nr. 4, Den italienske. Mendelssohn karakteriserede selv i et brev til sin søster værket som ”det mest muntre, jeg nogensinde har skrevet”. Det blev til på en længere rejse til Italien; uropførelsen fandt sted i London i maj 1833 til stor succes. Mendelssohn var imidlertid ikke selv tilfreds og foretog senere i livet adskillige revisioner af værket uden nogensinde at nå dertil, hvor han følte sig klar til at udgive det. Først i 1851, flere år efter komponistens død, udkom partituret hos Bärenreiter – i den form, som værket havde haft ved uropførelsen. Det er stadig den almindelige opfattelse, at denne oprindelige version er den mest vellykkede, og det er også den, publikum vil høre ved denne koncert. Velkommen til en koncertoplevelse fuld af sommer, sol, varme og lidenskab.

3. juli kl. 16

Din billet giver gratis adgang til Tivoli på hele koncertdagen

Søndag 3. juli kl. 16
Billetter kan bestilles i Tivolis Box Office
Vesterbrogade 3, 1630 København V.
Telefon: 33 15 10 01