fbpx

Nytårskoncert & Wienerbal 2022 – Aflyst


  • Dato: 8. Jan
  • Tid: kl. 00.00
  • Sted:

Koncerten er desværre aflyst. Alle gæster kontaktes direkte af billetudbyderen.

Det bliver et brag af en aften, når Danmarks Underholdningsorkester igen slår dørene op for ‘Nytårskoncert & Wienerbal’ lørdag den 8. januar, 2022 kl. 19.30. K.B. Hallen danner rammen om en festlig aften, hvor publikum vil opleve store klassiske værker og masser af dans leveret af Silas Holst og kendte dansere fra ‘Vild med dans’.  På dirigentpodiet får publikum fornøjelsen af at opleve den efterspurgte franske dirigent, Pierre Bleuse. 

Nyfortolket nytårstradition
Danmarks Underholdningsorkester gentager succesen fra 2020 og byder velkommen til en aften med elskede nytårsklassikere af komponister som Strauss og Lumbye. Repertoiret vil bestå af det bedste blandt tangoer, polkaer og valse fra hele verden. Silas Holst sætter dansetrin til udvalgte numre sammen med danserne Jenna Bagge, Mille Funk og Martin Reichardt – kendt fra ’Vild med dans’ – blandt andre Jenna Bagge og Mille Funk. Publikum kan glæde sig til et væld af nytænkende kombinationer mellem den klassiske musik og dansestilarter som slowfox, tango og wienervals.

Veloplagte værter
Med deres energiske makkerskab sørger værterne Silas Holst og Stine Rosengren for at feststemningen rækker langt ud over scenekanten. Gennem nytårskoncerten deler de ud af deres specialiserede viden om musik og dans. 

Kom og vær med til at skyde det nye år i gang på festligste vis!

Medvirkende:
Dirigent: Pierre Bleuse
Værter: Stine Rosengren og Silas Holst
Dansere: Jenna Bagge, Mille Funk, Silas Holst og Martin Reichhardt

Program:
Johann Strauss: Fledermaus ouverture
Johann Strauss: Emperor Valse
Manuel de Falla: Spansk Dans nr. 1 fra ‘La Vida Breve’
Edvard Grieg: Norsk dans op.35,2
Emmanuel Chabrier: Habanera
Astor Piazzolla: Liebertango
Johann Strauss II: Unter Donner und Blitze
H. C. Lumbye: Champagnegalop

Pause

Edward Elgar: Pomp and Circumstance
Antonín Dvořák: Slaviske Danse op. 72 nr. 2
P. I. Tchaikovsky: Flower Waltz
Aram Khachaturian: Sabeldans
Astor Piazzolla: Oblivion
Johannes Brahms: Ungarsk dans nr. 1
Johann Strauss: Radetzky March
Johann Strauss: An der schönen blauen Donau