Skip to main content

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

HYLDER

MED

JESPER BINZER
CAROLINE HENDERSON
DOPHA
MATHIAS RANCH
14.01 Arena Nord, Frederikshavn · 15.01 Musikteatret Holstebro · 16.01 Forum Horsens · 17.01 Musikkens Hus, Aalborg · 18.01 Musikkens Hus, Aalborg · 21.01 Roskilde Kongrescenter · 22.01 DR Koncerthuset, Købehnavn · 23.01 Arena Næstved · 24.01 DR Koncerthuset, Købehnavn · 28.01 Ringsted Kongrescenter · 29.01 Jet Sport Arena, Viborg · 30.01 Ringsted Kongrescenter · 31.01 Musikteatret Albertslund · 03.02 Værket, Randers · 04.02 Kulturcenter Skive · 05.02 Odeon, Odense · 06.02 Odeon, Odense · 07.02 Vejle Musikteater · 08.02 Musikhuset Aarhus · 09.02 Musikhuset Aarhus · 10.02 Musikhuset Aarhus · 13.02 DR Koncerthuset, København · 14.02 DR Koncerthuset, København · 15.02 DR Koncerthuset, København · 16.02 DR Koncerthuset, København
KØB BILLET
Danmarks
Underholdningsorkester
hylder
Musikken af Kim Larsen


Solister
Jesper Binzer
Caroline Henderson
Mathias Ranch
Dopha

Danmarksturné

14.01.27 – 16.02.27
 

I januar og februar 2027 hylder Danmarks Underholdningsorkester musikken fra en af landets største artister og komponister, når orkestret rejser landet rundt med sangene fra Kim Larsens imponerende musikkatalog og karriere. En unik, fælles sangskat, der fortsat binder generationer sammen.

”Kim Larsens sange har på en sjælden måde skrevet sig ind i vores fælles sprog – og gjort det med både humor og alvor,” indleder John Frandsen, direktør for Danmarks Underholdningsorkester. ”Det siger næsten alt, at ’Om lidt’ gennem årene er blevet en af de mest brugte afskedssange i Danmark og endda har fundet vej ind i både Højskolesangbogen og Kirkesangbogen. Det er netop sangenes kraft samt den genklang og forbundethed, vi tager udgangspunkt i, når vi løfter Kim Larsens tekster og melodier ind i et symfonisk univers.”

Det bliver med bagkataloget fra Kim Larsens imponerende solokarriere, at Danmarks Underholdningsorkester rejser landet rundt i vinteren 2027. Og med en sangskat, der spænder vidt – lige fra den legendariske debut-LP ’Værsgo’ fra 1973 til 80’ernes ikoniske ’Midt Om Natten’ og ’Forklædt Som Voksen’ og videre til næsten 25 års anmelderrost pladeguld i selskab med Kjukken – er der på alle måder tale om en enestående bred vifte af dansk musikhistorie, som aftenens solister får mulighed for at folde ud og fortolke på ny.
Koncertrækken gæstes af de stærke danske stemmer: Jesper Binzer (D-A-D), Sofie Dopha, Mathias Ranch og Caroline Henderson.

Caroline Henderson fortæller

“Jeg glæder mig til sammen med Danmarks Underholdningsorkester at fortolke sange af Kim Larsen. Han var en af Danmarks største sangskrivere og personligheder, som med sine ord og melodier har sat et dybt og varigt aftryk i vores fælles musikarv. Det bliver en stor ære at give mit bud på sangene.”

Mathias Ranch tilføjer

”Det er med en vis grad af ærefrygt, at man siger ja tak til at fortolke Larsens musik. Om man synger med på hans sange om et lejrbål, med vennerne til morgensang i landets folkeskoler eller i en bar i byen på et røgfyldt værtshus, så er Kims stemme og sange en eviggyldig folkeånd, vi samles omkring. Han var den største. Og jeg tror, det er, fordi han fik os til at se os selv og hinanden i den musik, han gav os – unge som gamle. Det er en kæmpe gave, vi altid vil have med os – og som vi kun kan sende ham en ydmyg tak for.”

Køb billetter

• Har du brug for personlig service eller vejledning? Kontakt spillestedet for nærmere info.