Venneforeningen i London oktober 2016

EN MUSIKALSK WEEKEND I LONDON

Danmarks Underholdningsorkester gav koncert på Hackney Empire Theatre i London søndag d. 23. oktober 2016.  Venneforeningen fløj afsted sammen med orkestret og havde en herlig, musikalsk weekend i London.

Vi hørte Mozarts opera “Tryllefløjten” i en spændende moderne opsætning fra Ungarn på Hackney Empire Theatre lørdag aften, og dagen efter selvfølgelig Underholdningsorkestrets koncert med Adam Fischer. Koncerten blev en stor oplevelse – en fyldt sal, et begejstret publikum og en meget veloplagt dirigent og ikke mindst orkester. Koncerten var blevet til i samarbejde med den ungarske organisation, Armel Opera Festival, der ønskede at fejre 60 års dagen for opstandelsen i Ungarn med netop ungarske Adam Fischer på podiet. Det blev en bevægende koncert med en synligt rørt dirigent på podiet. Vi havde en meget festlig aften med orkestret til det efterfølgende afterparty og det blev sent før vi vendte snuderne hjemad. En tur vi vil huske længe!

skaermbillede-2016-11-03-kl-11-52-26