Musik og sundhed

05 | Sep | 2018

Mandag d. 8. oktober kl. 19.00 – 21.00 – Metronomen, Frederiksberg

Venneforeningen inviterer til en aften med musik og foredrag om et samfundsaktuelt tema.

Mennesker, som går til live-koncerter bare få gange om året, oplever deres helbred som bedre end mennesker, som ikke gør det. At synge og spille har også en markant, dokumenteret sundhedseffekt. Men hvad med musiklytning – i hverdagslivet og som terapi?

Professor Lars Ole Bonde – Aalborg Universitet – fortæller om den nyeste forskning i musik og sundhed, og Danmarks Underholdningsorkesters strygekvartet spiller eksempler på musik, der anvendes i lyttebaseret musikterapi.

Det koster 100 kr for ikke medlemmer at deltage. Vil du med så skriv til venneforening@underholdningsorkester.dk.

Arrangementet er gratis for Venneforeningens medlemmer og du kan tilmelde dig her.