4. Symfoni med komiker Andreas Bo

03 | Jul | 2020

Minder Beethoven mere om en klassisk Jørgen Leth-type frem for en fyrig Ole Testrup? Det, og meget andet filosoferer komiker Andreas Bo over i dette afsnit af Danmarks Underholdningsorkesters nye podcast ’Beethoven Med Nye Ører’, hvor vi, sammen med lektor i musikhistorie, Søren Schauser, og hjerneforsker og professor, Peter Vuust, bliver klogere på historierne bag Beethovens 4. symfoni, og på hvad der sker i hjernen, når vi lytter til klassisk musik. Podcasten er produceret af Danmarks Underholdningsorkester – du kan finde info om os og vores koncerter på http://underholdningsorkester.dk/. Kan du lide ‘Beethoven Med Nye Ører’? Så del den endelig og giv os en anmeldelse i Podimo, iTunes, Spotify, eller hvor du ellers lytter til dine yndlingspodcasts. Tilrettelæggelse: Anne Jacobsen og Andreas Vetö og produktion og klip: Freia Dam.

Lyt til “4. Symfoni med komiker Andreas Bo”