Toniah Pedersen

Toniah Pedersen er en af de mest anvendte koreografer i TV- og underholdningsbranchen i Danmark. Hun har i mange år arbejdet internationalt blandt andet i USA og London, hvor hun dansede for artister som Mary J. Blige, Backstreet Boys, Will Smith, D´Angelo, Lenny Kravitz, Notorious Big og Maxwell.

I Danmark har hun har været koreograf og kunstnerisk leder af TV-udsendelsen Mentor på DR i 2013, hun har været dommer og koreograf på talentprogrammer som Popstars, X-Factor og So You Think You Can Dance og har koreograferet i forbindelse med Danish Music Awards, P3 Guld, Zulu Awards samt utallige musikvideoer. Derudover har Toniah koreograferet teaterproduktioner som Sommerballetten på Bellevue, West Side Story, Romeo og Julie, Gasolin og Divaer i Glas.

Toniah Pedersen

Iscenesættelse og kreativ sparring