MARTIN BRYGMANN TOUR 2018


21. februar 2018 20:00
11 koncerter i 11 byer i Danmark fra 21. februar til 16. marts – se hele listen over spillesteder til højre
Martin Brygmann har samlet en håndfuld af de bedste musikere fra Sverige, og sammen med Danmarks Underholdningsorkester har han indspillet sit første solo-album, BATES DELIGHT, med udgivelse i august 2017.
I 2018 kan de opleves live! Koncerten indeholder sange fra det nye album samt tidligere hits som Vent på mig, En kort en lang, Ud i det blå, Jeg er for kendt og mange flere.
Alt sammen bundet sammen med historier, humor og overraskelser.
BATES DELIGHT er et projekt drevet af kunstnerisk frihed, dygtighed, kærlighed til musik og ikke mindst – alle de medvirkendes vidunderlige skaberglæde. Om albummet ”Bates’ Delight” siger Martin Brygmann: ”Det handler om alle de følelser, livet fylder mig med – fra angst til fryd”. Titlen til albummet er taget fra sangen Driving, hvor det forelskede par i et kort glimt får deres lykkelige romance afbrudt af Hitchcock’sk uhygge.

 

Martin Brygmanns første solo album er produceret i et samarbejde mellem ham selv og den svenske arrangør Pål Svenre Musikken er indspillet fra grunden i det legendariske Atlantis Studio i Stockholm hvor ABBA i sin tid indspillede deres seks første albums. Udover hit-brødrene Ulf og Henrik Jansson har den 6 dobbelte amerikanske Grammy-vinder Vince Mendoza arrangeret strygerne til tre af albummets tolv sange og han tog oven i købet turen fra L.A. til Konservatoriets Koncertsal i København, hvor han dirigerede Danmarks Underholdningsorkester.

KØB BILLET VIA LINKS TIL HØJRE HVOR DU KAN SE SPILLESTEDER OG DATOER.

 

Spillested

Klik for alle spillesteder og datoer


21. februar: Ringsted Kongrescenter


23. februar: Vejle Musikteater


24. februar: Musikteatret, Holstebro


25. februar: Odeon, Odense


28. februar: Arena Nord, Frederikshavn 


01. marts: Tinghallen, Viborg


02. marts: Musikhuset, Esbjerg 


03. marts: Ålborg Kultur & Kongrescenter 


04. marts: Sønderjyllandshallen, Aabenraa 


05. marts: Aarhus Musikteater 


16. marts: Konservatoriets Koncertsal, København 


21. februar 2018 20:00

Martin Brygmann

Sanger/Komponist
Martin Brygmann

Martin Brygmann er komponist, skuespiller og har en fortid som trommeslager. Som komponist og sangskriver har han i 20 år skrevet musik til solister, film, tv og teater og ofte på tværs af de kunstneriske genrer. Trods denne solide musikalske erfaring er det første gang Martin Brygmann udgiver et uafhængigt soloalbum.

Martin Brygmann er blevet udnævnt af KODA til den mest spillede danske kunstner på radio i 15 år med sangen “Vent på mig” og at hans musik er blevet folkeeje var tydeligt, da han i 2006 fik 3 af sine melodier med i den nye højskolesangbog bl.a. “En kort en lang”. Seneste kompositioner som skabte offentlig opmærksomhed var 8 nye sange til musicalen ”En kort, En lang” på Ålborg teater. Forestillingen vandt en Reumert for Årets Musikteater/show 2014 og blev siden opført på Nørrebro Teater i 2015.

I 2015 modtog Martin Brygmann DJBFA’s komponistpris og han har gennem årene vundet 4 danske Grammy’er bl.a. Årets Danske Hit og Årets Danske Radio Hit for sine kompositioner til Lex&Klatten og Det Brune Punktum.