Endnu en international pris til Danmarks Underholdningsorkester


28. november 2015
Diapason d’Or de l’annee 2015

I november 2015 modtog Danmarks Underholdningsorkester den franske pris “Diapason d’Or de l’annee 2015”. Prisen tildeles Diapason-d-or-de-l-annee-for et af de sidste indspilningsprojekter, orkestret foretog i DR: CD’en “L’amour et le foi” med musik af Messiaen.

Vi er ydmyge og stolte over, at franskmændene har valgt at tildele et dansk orkester en anerkendelse for indspilning af fransk musik. Vi deler ydmygt prisen med dirigent Marcus Creed, DR VokalEnsemblet, DR Koncertkoret samt pladeselskabet OUR Recordings.

Læs mere om prisen her. (På fransk)

ICMA-awarden

Tildelingen af Diapason d’Or de l’annee 2015 kommer et lille år efter, at orkestret fik tildelt ICMA-awarden som den ultimative anerkendelse af de særlige kvaliteter, der er i samarbejdet mellem Adam Fischer og Danmarks Underholdningsorkester.

ICMA-awarden – International Classic Music Awards – er en af de mest prestigefulde priser i det internationale musikliv. Den uddeles af internationale musikkritikere heriblandt de mest toneangivende klassiske musikmagasiner på den internationale scene. (Se juryen her)ICMA-Official-Logo-WINNER-reduced2 (1)

ICMA-awarden 2015 for årets bedste klassiske antologi gik til orkestrets samlede indspilning af Mozarts symfonier.

Offentliggørelsen af prisen blev undtagelsesvist fremskyndet til december 2014, da juryen for ICMA-awarden ønskede at give den danske offentlighed forståelse for Underholdningsorkestrets enestående musikalske betydning for dansk og internationalt musikliv.

Det var første gang et dansk orkester modtog denne internationale hæder.

Oversigt over priser og hæderslegater i 2015:
  • ICMA-awarden for den bedste internationale antologi 2015
  • Diapason d’Or de l’annee 2015
  • Wilhelm Hansen Æreslegat
  • Roagerprisen
  • Waldeprisen
  • Emil Holms Legat
  • Hæderslegat fra Den Bøhmske Fond
  • DMF’s Waldepris til orkestrets tillidskvinde Mette Bugge Madsen