Presse

Udtalelse fra musikerne i Foreningen Danmarks Underholdningsorkester
20. marts 2017

Kulturministeren og DF’s kulturordfører har offentliggjort deres tanker om fremtidens organisering af de klassiske orkestre i Danmark. Læs her en udtalelse fra musikerne i Foreningen Danmarks Underholdningsorkester.

Ny direktør for Danmarks Underholdningsorkester
2. februar 2017

Det bliver dirigent og kunstnerisk iværksætter, Andreas Vetö, der tiltræder som direktør for Danmarks Underholdningsorkester fra 1. marts. Med Andreas Vetö får DUO en initiativrig leder der har indgående kendskab til orkestrets virke og potentiale, og som har energien og modet til at sætte sig ved roret og videreudvikle orkestrets profil og aktiviteter.

Underholdningsorkestret inviteret til Haydn Festspiele i Østrig
22. september 2016

Mens Underholdningsorkestret herhjemme kæmper for at få en mindre støtte til at udvikle de populære show-koncerter med danske populære artister, glæder man sig samtidig over en voksende international interesse. Danmarks Underholdningsorkester er inviteret til Østrig for at give hele to koncerter ved den prestigefulde Haydn Festspiele i september 2017. (Pressemeddelelse 22. september 2016.)

Danmarks Underholdningsorkester er reddet!
9. februar 2016

Med støtte fra tre danske fonde igangsætter Danmarks Underholdningsorkester nu en storstilet indspilnings- og koncertrække af Beethovens symfonier med den internationalt eftertragtede chefdirigent Adam Fischer på podiet. Projektet strækker sig frem til og med 2018 og markerer samtidig, at Danmarks Underholdningsorkester som privatdrevet orkester er en realitet.

Den foreløbigt sidste programsatte koncert med Adam Fischer
9. november 2015

Søndag den 15. november går Danmarks Underholdningsorkester på scenen med dirigenten Adam Fischer og den unge danske klavertrio Trio Vitruvi. Koncerten, der bl.a. har Beethovens Triple-koncert på programmet, er den sidste, det har været muligt at programsætte med Adam Fischer inden for orkestrets nuværende økonomiske rammer. (Pressemeddelelse 9. nov.)

70 børn og unge spiller Mozart med Danmarks Underholdningsorkester
30. oktober 2015

Flere end 70 elever på Københavns Musikskole spiller i november musik af Mozart sammen med internationalt anerkendte Mozart-musikere. Danmarks Underholdningsorkester har nemlig i tæt samarbejde med musikskolen og dirigent Frans Rasmussen udviklet et workshopforløb, hvor elever helt ned til 9 år spiller sammen med professionelle musikere. (Pressemeddelelse, fredag d. 30. okt. ´15.)

The Bootleg Beatles og Danmarks Underholdningsorkester. Nytårsturné i 2016
28. oktober 2015

Danmarks Underholdningsorkester og The Bootleg Beatles tager på nytårsturné i hele landet til januar. Der venter publikum i fem store danske byer en koncertoplevelse ud over det sædvanlige, når de internationalt anerkendte bootleggere endelig igen – efter aflysningen af koncerterne i januar 2015 – går ombord i de udødelige Beatles-klassikere sammen med Underholdningsorkestret. (Pressemeddelelse. 28. okt. 2015)

Adam Fischer modtager Wilhelm Hansen Fondens hæderspris
26. oktober 2015

Tirsdag den 27. oktober modtager Adam Fischer, chefdirigent for Danmarks Underholdningsorkester, WH Fondens hæderspris på 150.000 kr. Fischer har doneret hele beløbet til orkestret, der fortsat kæmper for overlevelse. Inden årets udgang vil det blive endeligt afgjort, om orkestret har en fremtid som privatdrevet orkester.

Eroica – koncert med blikket stift rettet mod fremtiden
10. september 2015

Når Danmarks Underholdningsorkester under ledelse af chefdirigent Adam Fischer går på scenen d. 27. sep., er det med store kunstneriske ambitioner for fremtiden. Med på scenen har de en af tidens mest aktuelle sangstemmer, den prisbelønnede sopran Lise Davidsen. Opera News var ikke i tvivl og har kaldt hende “En af verdens mest lovende operastemmer.” (Pressemeddelelse, torsdag d. 10. september 2015)

Fremtidens bestyrelse er på plads
17. august 2015

Den nye bestyrelse for Danmarks Underholdningsorkester har netop konstitueret sig. I formandsstolen sidder den tidligere mangeårige ombudsmand for Folketinget, Hans Gammeltoft-Hansen. Bestyrelsen består herudover af repræsentanter fra dansk erhvervs- og musikliv. (Pressemeddelelse. 18. aug. 2015)

Stine Nissen ansat som direktør
29. april 2015

Danmarks Underholdningsorkester ansætter i dag en direktør og en programchef. Sammen skal de lede det nu privatiserede orkester ind i fremtiden. Direktørposten besættes med Stine Nissen, der har årelang erfaring med ledelse af kulturprojekter. Posten som programchef besættes med komponist John Frandsen.

Underholdningsorkestret genopstår!
13. januar 2015

Den internationalt anerkendte dirigent Adam Fischer er en del af den arbejdsgruppe, der nu arbejder på at genrejse det tidligere DR Underholdningsorkestret i privat regi. Han er blandt initiativtagerne til en støttekoncert 1. februar kl. 16 i Konservatoriets koncertsal med Mozart på plakaten og Adam Fischer selv på podiet. Billetter sættes til salg, når DR … Læs mere